Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg: Om Eskimoerne - V. Sagnfortælling, Videnskab, Konst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•207
den Særegenhed at bemærke, at der mellem de Tider paa hvilke begge
disse Arter af Sagn ere opstaaede, ligger et Tidsrum af vistnok over
1000 Aar, fra hvilket saa faa Sagn synes opbevarede, at de i
Modsætning til hine næsten ere for intet at regne. Alligevel har
Sagndigtningen ikke ganske hvilet i denne Tid , men man maa antage, at
der hos enhver Slægt og i forskjellige Egne bestandig er opstaaet
nye ükalualarutit medens de ældre af samme Slags glemtes, hvorimod
Okalugtuat vedligeholdtes uforandrede. Men dertil kommer, at de
nyere Sagn ligesom ere sammensatte af visse Grundbestanddele fra
de gamle, som idelig komme frem igjen og i hvis Afbenyttelse og
Sammenstilling den nyere Sagndigtning for det meste bestaaer.
Allerede i den forrige Deel er der talt om den mærkelige
Overeensstemmelse mellem visse Sagn i Labrador og over hele Grønland.
For ret at vurdere dennes Betydning maa man betænke, hvor
sparsomme og tilbageholdende Meddelelserne fra Labrador have været i
Forhold til dem, som Forfatteren har samlet fra Vestkysten af
Grønland. De Misionærer i Labrador, som i den Anledning ere blevne
adspurgte, ere tildeels komne til det Resultat, at der ikke var andet
til at opspore, end nogle tarvelige Brudstykker af formeentlige Sagn
om Syndfloden og om Labradorernes og Grønlændernes Herkomst, alt
efter den sædvanlige forfeilede Maade at udspørge de Indfødte paa.
Af egentlige Sagn modtoges høist 16, og disse tildeels meget
ufuldstændige, og dog kan man jo med Sikkerhed antage, at Labrador i
saa Henseende er ligesaa rigt soiu Grønland. Naar vi derfor omtrent
i Halvdelen af hine 16 Sagn tydeligt gjenkjender visse grønlandske,
ja endog med næsten ordrette Ligheder, tyder dette jo stærkt paa,
at begge Lande have Okalugtuat for det meste fælleds og kun afvige
fra hinanden med Hensyn til Okalualarutit. Om de vestlige Eskimoers
Sagn vide vi intet uden et Par Bemærkninger fra Point Barrow af
Simpson. Den ene af disse vedrører Stjernerne i Orions Bælte, den
anden Solen og Maanen. Begge stemme de ganske med grønlandske
Sagn. Simpson anfører, at Solen sagde til Maanen: ta-man’g-ma
ma-mang-man’g-ang-nia nigh’-e-ro. Dette kan han jo let være kommen
til ved at høre det samme, som man i Grønland vilde sige med
de Ord: tamaruia mamarraat åma neriuk, som betyder: »da hele min
Person smager godt, saa spiis det ogsaa.« I en Opskrift af det
samme Sagn, som haves fra Nordgrønland, skrevet for over 40 Aar
siden, staaer der: tamarma mamariiierparma una neriuk, hvilket
betyder: »i min hele Person synes du at finde Smag, spiis det«.
Disse Hentydniuger berettige altsaa ogsaa til at vente, at man ved
at faae Indblik i Vest-Enkimoernes Sagnkreds paa lignende Maade
som i Labrador, vilde gjenfinde grønlandske Bekjendte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
