Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg: Om Eskimoerne - V. Sagnfortælling, Videnskab, Konst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•208
Paa samme Maade, som naar Andre begynde deres Jagt efter
Sagn ved at udspørge de Indfødte om, hvorfra de ere komne og om
hvorvidt de have hørt noget om Syndfloden, har Forfatteren i lang
Tid anstrængt sig for at udspørge Grønlænderne angaaende
Begivenheder, som vides at være foregaaede i Grønland, og som mere end
nogen anden maatte antages at indpræge sig i Erindringen, saasom
om det første Syn af Skibe, af Skydevaaben, om de gamle Nordboer
og de første nyere Europæeres Besøg, 0111 den store Koppe-Epidemi
o. s. v. Men Udbyttet var og blev høist tarveligt ; det Indtryk som
Skydevaaben have gjort, spores i Forestillingerne om Inuarudligkat,
og Erindringen om de gamle Nordboer bar næsten ikke efterladt andet
Spor end Sagnet om Ungortok, og selv i dette har man optaget
Brudstykker af ældre Sagn. Alligevel kan det ikke feile, at der i
sin Tid er blevet fortalt forskjellige OKahialänitit ogsaa 0111 de her
nævnte Begivenheder, men de ere ligesom de andre Sagn af denne
Art efter en vis Tid glemte og have veget Pladsen for nye. Det
viser sig herved ogsaa at de nydannede Sagn have havt meget ringe
Tilbøielighed til at udbrede sig videre langs Kysterne, men at hver
Bygd eller Samling af nærliggende Bygder bar indskrænket sig til at
opbevare Begivenhederne fra deres nærmeste Omegn og deres nærmeste
Forfædre, som tilfældigen have deres Fortællere. Naar dette
sammenholdes med hvad vi have anført 0111 Afstanden mellem Grønlænderne
og Labradorerne, bliver en gjensidig Udvexling af Sagn imellem dem
efterat de have indtaget deres nuværende Bopæle, aldeles utænkelig,
og vi komme saaledes til det Resultat, at de ældre Sagn hidrøre fra
en Tid, da Grønlænderne og Labradorerne stode i en næmere indbyrdes
Forbindelse i et tidligere Iljem, altsaa at de ere opstaaede førend de
oprindelige Eskimoer skiltes og udbredte sig over Kysterne, deels
vesten deels østen for Baffins-Bugten.
Ilvad dernæst Sagnenes Indhold angaaer, da have vi omtalt, at
dette er deels religiøst, deels historisk, deels digterisk; alle tre
Bestanddele ere i Reglen sammenblandede, men der gives dog for
enhver Art af dem Sagn, som fortrinsviis eller udelukkende kunne
siges at henhøre under samme.
Det religiøse Indhold, som udentvivl er det vigtigste og
almindeligste, have vi afhandlet i det forrige Afsnit. Det vil forøvrigt sees,
at ikke faa Sagn kunne siges at være hovedsagelig af religiøst
Indhold, nemlig beregnede paa, enten at give en moralsk Lærdom eller
paa at skildre Aandeverdenen, medens de navngivne Mennesker, som
indføres, enten slet ikke have været til eller vilkaarlig ere anbragte,
idet Sagnet er blevet lokaliseret. Blandt dette Slags Sagn ville vi især
fremhæve Kagsagssuk, den Blinde, Vennerne, som bespiste hinanden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
