Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg: Om Eskimoerne - V. Sagnfortælling, Videnskab, Konst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•231
dende Vaaben, naar der ikke tillige var nogen iblandt dem, som
kunde hjælpe med sin Klogt, men en saadan var en Erkungassok, og
derfor agtedes han liøiest, skjøndt han gjorde sig latterlig, ja endog
kom i Fare og maatte hjælpes af Angakokken selv, naar han vilde
være med i Kampen mod Fjenderne. I de onde og gode Ingnersuit
see vi et Billede paa de Farer, Mennesket er udsat for under sin
daglige Færd og den høiere Hjælp han tør stole paa. Kajariakken,
som kun færdes paa det ydre Hav og kan fremtrylle Uveir, minder
jo isærdeleshed om Faren ved at vove sig for bort fra Landet. Naar
det saa atter hedder, at visse overnaturlige Væsener kunne udtage
Sjælen af Legemet, da er dette jo et ret træffende Billede paa
Virkningen af Skræk. Men i det Hele have Tilfælde af Menneskers
Forulykken og Bortebliven paa Havet eller i det store mennesketomme
Land vistnok bidraget til at befolke begge med de mange fabelagtige
Væsener, og forskjellige underlige Fremtoninger, Former i Steen eller
Fjeldvægge, Skyer omkring Bjergtoppene, saa og Landisens Bragen
o. a. have tjent til at styrke Troen paa saadanne Væseners
Tilstedeværelse. Dette være nok om det Sindbilledsprog, der udtaler sig i
Forestillingerne om det Overnaturlige. Sparsommere ere derimod
Sagnene paa reent billedlige Udtryk, til hvilke der ikke knytter sig
nogen Tro paa det Overnaturlige. Muligen kunde man hertil vel
henregne nogle af de Tilfælde, i hvilke Dyr indføres som talende eller
handlende, altsaa Fabler med andre Ord. En lignende Tilbøielighed
til det Billedlige udtaler sig ogsaa i den Maade, hvorpaa Mennesket i
dets forskjellige Tilstande af Alder og Kjøn bruges som staaende
Fersonliggjørelse af visse almindelige menneskelige Egenskaber og
Tilstande, saasom de gamle Ungkarle som Særheden, Q,vinden i det
Hele som Eftertanke og Forsynlighed, den fattige Enke som
Barmhjertighed, et Samfund af flere end 4 Brødre eller »mange Mænd« som
Raahed og Hovmod, og den mellemste af disse Brødre tillige som lav
Misundelse.
Ilvad det Digteriske eller Udsmykningen af Historien i de nyere
Sagn angaaer, da er Stoffet dertil i alle sidst omtalte Henseender det
samme soin i de gamle, og Digternes Virksomhed indskrænker sig til
at virke paa Tilhørernes Indbildningskraft ved at skifte med Udvalget
og Sammenstillingen af hiint Stof, saaledes at især Modsætningerne
tjene til at forhøie Virkningerne af de Indtryk man søger at
fremkalde. Soin et Mønster paa saadanne nyere Sagn eller Familiekrøniker
kan anføres II, 1, om Singajuks Slægt, hvilket netop strax begynder
med at skildre den høieste Grad af Svaghed hos et spæd Barn, der
som Mand blev »alttormaaende« baade hvad Kampen mod Naturen og
hvad det Overnaturlige angaaer. Vi behøve sluttelig vel neppe engang at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
