- Project Runeberg -  Eskimoiske Eventyr og Sagn / Supplement 1866-1871 /
244

(1866-1871) [MARC] Author: Hinrich Rink
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg: Om Eskimoerne - VII. Paavirkning ved Europæerne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

•244

indført eu eneste Forbedring ved de øvrige. Kajakker, Harpuner,
Baade, Slæder med Alt hvad dertil hører ere endnu som for
umindelige Tider siden, forsaavidt der ikke af Fattigdom er indtraadt
Mangler, og hvad en saadan deelviis opstaaet Tilbagegang angaaer, da er
det dog ogsaa ret mærkeligt at see visse Exempler paa, hvor
langsomt en saadan gaaer for sig, og hvor dybt den gamle Konst er
rodfæstet. Man seer dette blandt andet deraf, at der endnu deels paa
de fattigste Steder, deels i Familier med europæiske Fædre og som
ere meest forvænte ved europæisk Levemaade, endnu opstaaer Fangere,
som turde kunne maale sig med de gamle Grønlændere, hvad
Duelighed i Kajakken angaaer. Forskjellen er kun, at de Duelige ere blevne
færre i Forhold til Folketallet, samt vel ogsaa slettere udrustede.
Men saadanne Exempler, som hine, give dog Haab om, at
Vedligeholdelsen af den gamle Kraft og Velstand ingenlunde er uforenelig
med ludførelse af en vis Grad af europæisk Kultur, naar kun
Samfundsindretningerne afpasses derefter.

Hvad Boliger angaaer, da har man søgt at forbedre dem deels
ved for billig Priis at indføre heelt nye Huse med spidse Bræddetage
og Loft, „deels ved at lette Anskaffelsen af Kakkelovne og af Brædder
til Paneel paa Væggene; men desværre Alt med endnu mindre Held,
end hvad Forbedringer i Fangeredskaber angaaer. Grunden hertil er
selvfølgelig, at ved Redskaberne kommer det mere an paa den enkelte
Eier selv, hvorimod Huusvæsenets Vedligeholdelse beroer paa Fleres
forenede Virksomhed, paa Myndighed og Huustugt, og herpaa er det
netop at det mangler. Den gamle huuslige Orden støttedes derved,
at Alt hvad der hørte til den, beroede paa Overleveringen og Troen.
Hvis nu noget Nyt skulde indføres, vilde det have været nødvendigt,
endmere at støtte Huuseierens Myndighed, men denne er tværtimod
forringet, og Følgen deraf har været, at de Huse, der paa den nævnte
Maade ere blevne forbedrede, kun ere vedligeholdte i kort Tid,
hvorefter Alt gaaer tilbage igjen, og meget bliver endog værre end
tidligere. De eneste, som nogenlunde vedligeholde saadanne forbedrede
Huse, ere de der staae i fast europæisk Tjeneste. Men den meest
gjennemgaaende Feil er den, at Teltene forsømmes, blive slettere eller
heelt gaae ind. Den overordentlige Fordeel, som disse frembyde ved
en renere Luft i den mildere Aarstid, er saa aldeles overveiende, at
selv de bedst indrettede Vinterhuse ikke kunne erstatte dem, naar de
skulle yde Sommerophold tillige. Med Hensyn til Kakkelovne er der
tillige at bemærke, at de ikke kunne fortrænge den oprindelige Lampe,
soin af andre Grunde er saa uundværlig, at eu Familie, som lever af
sin Fangst, neppe opgiver den, saalænge den endnu er i Velstand.
Men naar Lamperne brænde, vil ialmindelighed Kakkelovnen give for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Apr 13 21:51:18 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rheskimo/suppl/0262.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free