- Project Runeberg -  Ridderromantiken i fransk och tysk middelalder /
175

(1906) [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Korstogtidens Romantik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Korstogstidens Romantik
175
hinsides Havet!-oltrée!“ lød Omkvædet paa den
Korstogs-Marseillaise, der trak Skarerne efter sig til Lands
og til Vands. „O Frelserens Kors, du er vort Mastetræ
paa denne Verdens Hav“, sang Pilegrimmene, „Gud
Herren er selv vor Færgemand, de gode Gerninger er
Tov og Troen Sejl, den hellige Aand er Vinden, der
fører os paa rette Vej, Himmeriget er det Hjem, hvor vi
skal lande!“ Al Slags usigelig Møje og Nød udstaar de
til Søs og til Lands. Alskens pestagtige Sygdomme
tynder ud i deres Rækker; de dør som Fluer hobevis af
Sult, og der er frygtelige Historier om Pilegrimme, der
har maattet opholde Livet ved Menneskekød; paa Havet
jager Sørøvernes Galejer efter dem som graadige Hajer
og bortfører mange til Slaveri; gennem Syriens Ørkner
truer Overfald af Beduinerhorder og vilde Dyr hvem
kendte ikke Fortællingen om, hvordan Gottfred af
Bouillon ene maatte brydes med en vældig Bjørn og
Balduin blev halvt opædt af Blodigler. Men alt er glemt
af de lykkelige, der naar frem og kan kysse de hellige
Steder, hvor Herrens Fod har traadt, kan bede ved den.
hellige Grav og tage Vand hjem fra Jordan. Og hele
Luften derovre er for de Troendes Indbildningskraft fyldt
med Mirakler. Alle de Relikvier, der findes frem af de
Valfartende - fra Longinus’ hellige Lanse til Torne af
Kristi Krone og Draaber af hans Blod; alle de
himmelske og djævelske Aabenbaringer, der ledsager
Korstogene. Her kommer hvide Ryttere pludselig den
betrængte Kristenhær til Hjælp, dér hjemsøger Satan, i en
Slanges Lignelse, om Natten Korsfarernes Lejr.
Haand i Haand hermed gaar al den vilde Kamplyst,
som Europas Krigerstand, der ikke længer faar Plads at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon May 12 08:13:09 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ridderrom/0181.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free