Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Romantiseret Antik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
Vergil og Statius
der jo hos de romerske Kunstdigtere hang helt løst paa
og ganske var fjernet i de Prosabearbejdelser til
Skolebrug fra den senere Oldtid, som maaske har foreligget
Middelalderdigterne. Naar Fama iler med Bud til Kong
Euander om Pallas’ Død, oversættes det til, at Kongen
sender Folk ud for at høre Besked, som disse saa
kommer hjem med. Istedenfor Vergils Iris sættes almindelige
Speidere, selv Venus’ Rolle i Æneiden indskrænkes
nærmest til en venlig Fe’s, og var den Vergilske Camilla en
Amazone, der forstod sig paa allehaande overnaturlige
Idrætter, bliver hun nu en almindelig Ridderjomfru, der
forstaar sig paa at ride og føre Vaaben.
Overhovedet ser Middelalderdigteren naturligvis, hvad
han læser hos Vergil og Statius, i sin egen Tids Lys og
tyder Ordene efter deres Betydning for hans egen Tid,
tegner og farver med Træk og Kulører fra Samtiden.
Naar han læser om Theben og Karthago, ser han
tindeklædte Mure, Vindebroer, Porttaarne, som bevogtes hver
af sin Greve. Templerne udmaler han sig som romanske
Kirker; Krigerne som Riddere. Amphiaraus tænker han
sig som en Ærkebisp, i Hjælm og Ringsærk, som Turpin i
Rolandskvadet. Han sammenlignes udtrykkelig med
denne, ligesom Tydeus med Roland; om Morgenen, naar
Taarnvægteren blæser i sit Horn og Nattergalene fløjter
i Fyrretræerne, rider Tydeus frem; rank sidder han paa
sin Gaskognerhest, med Lansen lige i Vejret, med gyldne
Sporer, med sit Sværd, som Vølund har smeddet og
Mester Vulkan har slebet, ganske som Roland foran sin
Skare ved Roncevaux. Sibyllen bliver en runken Hex,
der forstaar sig paa ,,Nigromanci“. Da Eteokles’ Søster
Ismene har mistet sin Kæreste, gaar hun i Kloster, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>