Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Tristan og Isolde i fransk og tysk Digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
314
Tristan og Isolde
faa Fragmenter, vi virkelig ejer af dem. De er-som sagt —
omtrent fra Marie af Frankrigs Tid. Berol er den mere
folkelige og staar vel nok den oprindelige Behandling
nærmere, Thomas er mere ridderlig. Medens det navnlig
er Eilhart, der hjælper os til at rekonstruere Berol, hører
baade Gottfreds Roman og Sir Tristrem og den islandske
Saga til Thomas’ Afkom. Meget smukt kan man følge
Ridderromantikens Vækst, naar man sammenstiller de
Berol-Eilhartske og de Thomas-Gottfredske Versioner.
At der ligger et oprindeligt cornwallsk eller vestskotsk
Sagn til Grund, er der ingen Tvivl om. Men heller ikke,
at der tidlig om den oprindelige Sagnstamme har lejret
sig Sagntræk og Anekdoter, fra Antik og Orient, fra
germansk og fransk, tildels allerede paa keltisk Grund, men
yderligere i de franske Behandlinger. Som Digtningen
fra Berol og Thomas har tiltraadt sin Runde gennem
Lande og Tider, kan den i hele sin Farve og Tone kun
meget betinget kaldes keltisk. Allerede Navnene viser
Kosmopolitismen. Iseut mistænkes af nogle for at være
germansk ligesom andre Navne paa Is, maaske = Ishilde,
det er imidlertid ialfald meget tidlig blevet et keltisk
Navn; hendes Fader Gormond er nordisk, og ogsaa
Morolt synes germansk. Blanchefleur, Tristans Moder, er
fransk, Isoldes Tærne Brangien (Hvidbryst) derimod
keltisk. Marc, Onklen, er keltisk og betyder Hest; dette
har ført til Opdigtelsen, at han havde Hesteøren —
hvilket forekommer i talrige Folke-Sagn; men ogsaa
Historien om Kong Midas’ Æselsøren og Hemmeligheden,
der hviskedes ned i Sivrør, overføres i en særlig Episode
til Kong Marc. Tristan endelig er keltisk (= Drostan),
men Ligheden med det franske „triste“ har virket paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
