Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Tristan og Isolde i fransk og tysk Digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tristan og Isolde
317
jo dog selv, at det kun var her, han kunde faa
Helbredelse. Som Morolts Drabsmand tør han imidlertid ikke
give sig tilkende; han forklæder sig da paany som
Købmand eller som de ridderlige Versioner foretrækker -
som Harpespiller og kommer til Kongsgaarden, hvor han
kalder sig Tantris og bliver plejet og helbredet af
Dronningen. Til Gengæld giver — efter den ridderlige
Version Tantris Kongedatteren, den yngre Isolde,
Undervisning i Harpespil, i at digte lais, i at skrive og i fin
Anstand (moralitas), saa Faderen ofte kunde lade sin
Datter underholde hans Gæster med sine Færdigheder.
Stadig angst for at genkendes, rejser Tristan imidlertid
bort saa snart han er rask, skønt Dronningen gerne
holdt noget længer paa den belevne Fremmede.
Atter levede han nu ved Marcs Hof. Men Baronerne,
der var skinsyge paa Tristan og vilde berøve ham
Tronfølgen, fik alligevel Kongen tvungen til at søge sig
Hustru. Nydeligt indføjes her et Eventyrtræk. Medens de
overtaler Kongen, flagrer nogle Svaler ind ad Vinduet,
og en af dem taber af sit Næb et gyldent Kvindehaar;
Kongen griber det og siger, at skal han gifte sig, maa de
finde ham den, hvem det Haar tilhører. Tristan lover at
drage ud og vinde ham den skønne med Guldhaaret,
som ingen anden er end Irlands Prinsesse. De ridderlige
Versioner forkaster imidlertid dette Træk som et taabeligt
Paafund af Spillemænd; Tristan havde selv efter sin
Hjemkomst prist den unge Isoldes Skønhed i saa høje
Toner, og desuden ønskede Baronerne, at Tristan skulde
sendes paa Frierfærd netop til Irland, hvor det jo var
livsfarligt for ham at vise sig.
Saa drog Tristan da atter derover, midt ind i Faren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>