Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Tristan og Isolde i fransk og tysk Digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332
Tristan og Isolde
Isolde siger Tristan til sig selv - længes vist ikke
længer saa meget efter mig; nu har hun jo sin Mand,
med hvem hun plejer Elskov. Skifte Sind kan hun nu
ganske vist ikke have gjort, ellers vilde jeg have mærket
det paa mig, som hun ogsaa omvendt vilde mærke det,
om jeg gjorde det. (Det er den Tro paa gensidig
Fjernvirkning mellem sympatiske Sjæle, som allerede indeholdes
i Folkesagnenes naive Historier om, hvordan de
hjemmeblevne paa en efterladt Haarlok eller Kjortel kan se,
hvorledes det til enhver Tid gaar de bortrejste; Historier,
som nu flere Gange tages op i Elskovsromanerne som en
Art Iscenesættelse af Lyrikernes stadige Forsikring om
at have byttet Hjerter med deres Elskede). Imidlertid
svarer han sig selv ifærd med at glide bort fra
-
mig er hun nu alligevel, ellers vilde hun have sendt
Bud efter mig. Naar hun hver Nat favnes af sin Mand, kan
hun ikke længer gaa og føle Savn, men maa efterhaanden
vænnes til at elske ham. Nu vil ogsaa jeg tage en til
Ægte og se om jeg kan finde Lyst uden virkelig at elske.
(I en slig Hævn bemærker Forf. er der baade
Elskov og Vrede, han gør, hvad han egentlig ikke vilde.)
Han ægter da Isolde Hvidhaand, men da det
kommer til Stykket, kan han ikke beslutte sig til at have
Samliv med hende. Tanken paa hans rigtige Isolde holder
ham tilbage, og han finder en Art raffineret Selvplageri
i at være gift og dog afholdende. Stadig længes han over
til Cornwall, og Isolde derovre længes ikke mindre. Hun
sidder og synger „lais“ og spiller paa sin Harpe; „sødt
synger Damen, og Stemmen føjer sig efter Strængelegen,
Hænderne er skønne og Sangene fagre, sød er Stemmen.
og tyste er Tonerne.“ En vidunderlig, sørgmodig roman-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
