- Project Runeberg -  Ridderromantiken i fransk och tysk middelalder /
359

(1906) [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Bretonske Romaner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Bretonske Romaner
359
med et Fugleskræmsel af en Dame, som han viser alle
mulige Galanterier og skinsygt vaager over; hist kommer
en Dame ridende, der for at straffe sig selv for en
Grumhed, hun har vist en Ridder, sidder bagvendt paa Hesten
og ogsaa har Vrangen af Klæderne udad.
Som i de græske Romaner opholdes og sammensættes
Handlingen yderligere ved alskens Fejltagelser og
Misforstaaelser. Man løber vild af hinanden; Damen, som
Ridderen skal ledsage, bliver borte for ham undervejs, og naar
han under sin søgen efter hende kommer til et Herberge,
er hun lige taget derfra, og ingen véd i hvad Retning.
Yderligere Fejltagelser og Forvirring volder det, at
Ridderne i deres tæt tillukkede Fuldrustning jo næsten er
ganske éns Jernvæsener, som kun kan kendes ved deres
Skjoldmærke eller Hjelmsmykke og som derfor bliver
helt inkognito, naar de skifter disse; ogsaa Damerne
er med deres Hovedbind, som næsten helt skjuler
Ansigtet, lette at forvexle. Snart kæmper man med en
forkert Ridder, maaske med sin bedste Ven, snart løber
man bort med den fejle Dame. Ogsaa spiller Intriganter
de Elskende forfalskede Breve i Hænde for at sætte
Ondt imellem dem.
Men dertil kommer saa alle Slags Overnaturligheder.
Der er et Slot, f. Ex. med en ,,lit perilleux“, som naturligvis
Ridderen straks forlanger at overnatte i; ved Midnat farer
der en flammende Lanse ind ad Vinduet og gennemborer
Sengetæppet og er nær ved at dræbe ham selv. Der er et
andet Slot, han kommer til, „la gaste cité“; det har tusen
Vinduer, i hvert af dem staar en Jonglør med sin
Strengeleg og et brændende Voxlys; det er forhexet, og en klog
Mand har sagt Guinglain, hvordan ene Trylleriet kan

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon May 12 08:13:09 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ridderrom/0365.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free