Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Tysk Ridderromantik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
408
Tysk Ridderromantik
paa ét af de franske Digte, han bearbejdede. Ogsaa
Trubadurerotiken forplantede sig samtidig fra Rhinegnene til
Thüringerhofferne, hvor Heinrich v. Moringen blev Fører
for en lokal Skole af Minnesangere.
-
Og endelig kom Turen til det bajersk-østrigske
Tyskland, hvor den nationale Hjemmekultur øvede længst og
størst Modstand, hvor de gamle Heltesange om
Siegfried og Krimhild og Wolfdietrich endnu genlød i Borgenes
Haller, og den nationale Elskovssang stadig fandt Pleje
ved Hofferne. Fra Rhinegnen, fra Kejserstaden Hagenau,
kom Minnesangeren Reinmar til Babensbergernes
Hertughof i Wien og fortryllede alle ved sin udenvæltske
Koloratursang, og kort efter var det Østrig, som i Walther
v. d. Vogelweide frembragte Ridderlyrikens ypperste
Sanger. Fra Mellemtyskland kom den farende Sanger Stricker
til Østrig med sine selvlavede Artusromaner, og senere
hen var det i Østrig, at Dametjenesten og det vandrende
Ridderliv dreves videst helt ud i Karikatur - ved UI-
rich v. Lichtenstein. Sjælden kan en litterære
Modebevægelse saa nydelig følges Led for Led i sin Udbredelse.
Men stadig forblev det dog Rhinlandene, der fostrede den
mest franske og elegante Ridderlighed: den klassiske
Ridderroman i Gottfred von Straszburgs „Tristan og Isolde“,
de fineste ridderlige Smaafortællinger i den i Straszburg
og Basel virkende Konrad von Würzburgs „Mären“.
Hartmann von Aues Bearbejdelse af Crestien de Troyes’
Romaner udviser straks tydeligt de Forskelle, som helt
igennem ogsaa senere gør sig gældende mellem de
franske og tyske Ridderromaner. Hos Franskmanden er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>