Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Første Møde med Mennesker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Saa vendte vi om med det glade Budskab til Kammeraterne. Vi
tog den sidste Skrueis uden for den lille Bugt, hvor vi havde bygget
Snehytte, med samme Fart, som vi var kørt ud i, og da Kammeraterne
tørnede til for at tage imod os, opdagede vi paa deres Armbevægelser,
at ogsaa de havde stort Nyt til os: Freuchen havde fundet en Slæde af
den berømte Hudson Bay#Type paa Land ved en lille Vig, lige over for
vor Snehytte — en fantastisk Slæde, seks Meter lang, trekvart Meter
bred, og saa tung, at man ikke skulde synes, almindelige Hunde kunde
trække den. Desuden var hele Egnen omkring Lejren opfyldt af Stensæt#
ninger, Varder og Teltringe, og selv om alle disse kunde være adskillige
Hundrede Aar gamle, viste dog Slæden, der endnu havde friske Surrin#
ger, og et Depot af Renskind og Klæder, som fandtes ved Siden af, at
vi nu maatte befinde os inden for de nye Eskimoers Færdselsveje.
I dette vægtige Stof af Nyt druknede ganske Meddelelsen om, at
Hurd Channel var fuld af Sæler, og at baade „Ederfuglen“ og Baads#
manden var kommen hjem med hver sin spækdigre Fangst.
Den Nat tog vi i Fantasien store Forskud paa de kommende Ekspe#
ditionsaars Glæder, og ingen af os gik til Ro før hen paa Morgenen, da
en fejende Snestorm foreløbig havde gjort enhver Tanke om Start
umulig ....
Enhver, der rejser, lærer hurtigt, at han vel kan disponere, som hans
utaalmodige Sind byder ham; men der skal kun ringe Erfaring til for at
forstaa, at det i Virkeligheden er Vejr og Vind og Is, der bestemmer
alt Tempo. Ind mellem uforudsete Hindringer maa man da med Kunst
søge at lirke sin Vilje igennem. Men det skal der Taalmodighed til, og
derfor har ubesindigt Hastværk ofte tilintetgjort mangen selvsikker
Beslutning.
Den Snestorm, der stoppede os paa et Tidspunkt, hvor Uvirksomhed
virkelig var Smerte, varede et Døgn. Da vi saa endelig fik vore Læs
transporteret over paa den anden Side af den store, bakkede Halvø,
havde Vinden ædt sig saaledes ind i den Isbræmme, der havde ligget saa
lovende for os paa Rekognosceringsdagen, at vi med Skuffelse saa alle
Næs indhyllede i mørke Frosttaager fra aabent Vand. Hver Dag maatte
derfor have sin særlige Rekognoscering, thi kun i Bugterne laa den faste
Vinteris, og hvert Forbjerg maatte omgaas gennem en Overkørsel, der
først skulde findes. Hjælpeslæderne blev hjemsendt, for at mere Hunde#
foder kunde frigøres til Fordel for vore tre Spand; men samtidig blev
ogsaa Læssene tungere. Mange Steder havde en Del nyknust Vinteris
lagt sig paa tværs af vor Rute, og da den var snebar, med alle Skru#-
ninger blottede, maatte vi ofte hjælpes ad for ikke at køre Slæderne i
ssa i ■
’V>
’ " i ’ ■>" * im
• *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
