Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Første Møde med Mennesker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stykker. Og dog hændte det et Sted under en saadan vanskelig Passage,
hvor en Flok Vildrener var søgt ud paa Isen, at Hundene blev vilde, og
Freuchen var saa uheldig at blive tvunget ud i et ufrivilligt Forhindrings#
løb, der endte med at sende hans Slæde ud i Luften fra en høj Isskosse.
Den faldt som et Skib, der slynges mod Klipper og splintres. Efter en
foreløbig Reparation maatte vi derfor søge Lejr ud for en stor Bugt,
som vi senere opdagede maatte være Haviland Bay, og her blev en
Snehytte bygget og Slæden repareret.
Imedens gik jeg til Fjælds for at faa et Overblik over Ruten. Bugten
■ var saa bred, at man knapt skimtede det lave Land paa den anden Side.
Selve Bunden var skjult af høje, fremløbende Forbjerge. Der var ikke
langt ud til det aabne Vand; men den Fjordis, vi skulde følge for at
komme ind til Repulse Bay, var jævn og letkørt. Ikke mere end femten
km frem for os stod mod Nordvest en lodret, hvid Mur, som jeg først
troede var Taage. Jeg forstod ikke Fænomenet og rettede min skarpe
Kikkert ind derover, og nu opdagede jeg hastige, hvirvlende Snesøjler,
der rejste sig som hvide Haar paa de omliggende Fjældtoppe. Det
maatte være en Snestorm, som rasede et lille Stykke forude, og dermed
var min Ærgrelse over den afbrudte Rejsedag blæst ud af mine Tanker.
Vi laa i en lun Bugt, velbeskyttet til alle Sider. Det begyndte at
skumre, og en fuldstændig klar, blaa Himmel hvælvede sig over os.
Nymaanen skød frem over et af Næssene og gød sit Lys hen over Da#
lens aarvaagne Hvidhed. Det aabne Hav lige uden for Næsset begyndte
at størkne i Nyis nær ved Mundingen af den brede Fjord. Kun længere
ude, hvor Vinden endnu havde Tag, lyste den spinkle Maane hen over
Bølger, der endnu ikke vilde vide af Vinter.
Jeg sad paa en stor Sten og saa paa, hvorledes Sneblok efter Sne#
blok føjede sig sammen for at blive til et Ly for Natten, og saa snart jeg
var fuldstændig klar over den Kurs, vi næste Dag skulde følge, søgte jeg
tilbage til mine Kammerater for at fodre Hunde og gøre klar til Natten.
Det var bleven koldt. De foregaaende Dage havde Graavejret holdt
Temperaturen nede, saa at Termometret stadig havde svinget mellem
-4- 10 og 15 0 C. Nu kom Kulden med den dybblaa, stjerneklare Him#
mel, og inden vi gik til Ro, havde vi over 30 0Kulde.
Næste Morgen ganske tidligt vaagnede vi op i Stjerneskin og havde
allerede Kl. 5 faaet sat en stærk Kop Kaffe til Livs. Vi skar et Hul i
Husmuren og opdagede, at Snestormen havde lagt sig; for ,en Gangs
Skyld syntes det at være blikstille. Termometret var - 4- 40°,
hvilket forbavsede os, fordi det kun var lige i Begyndelsen af December.
En underlig Uro beherskede os, og ingen af os lagde Skjul paa, at i Dag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
