Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Hos Aandemaneren Aua
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fortælle om alt det urigtige, man har begaaet. Alle Navnene paa dem,
der er i Huset, bliver nævnt, alle maa bekende, og saaledes faar man
meget at vide, som ingen har haft nogen Anelse om; man faar hinandens
Hemmeligheder at høre. Men til Trods for alle de Synder, man faar at
vide, kan Aandemaneren give sig til at tale som en ulykkelig, der tager
fejl, og atter og atter kan han bryde ud i Ord som:
„Jeg søger min Grund i Ting, som ikke er sket; jeg taler som en
ukyndig.’4
Da kan det pludselig ske, at en kommer frem med en hemmelig
Synd, som skulde have været skjult, og saa.bryder det ud af Aande*
maneren som en stor Lettelse: „Det var det, det var det!" Ofte er det
de ganske unge Piger eller unge Koner og unge Mænd, som har syndet
og er Skyld i den Ulykke, der har ramt Bopladsen. Men er Kvinders
ne unge, og kommer de grædende og bekendende frem, saa er det altid
Tegn paa, at det er gode Kvinder; og i Bekendelsen ligger Tilgivelsen.
En stor Glæde over, at en Ulykke er afværget, fylder alle, og man er
sikker paa, at det vil vrimle med Fangstdyr Dagen efter. Tilsidst kan
det næsten være saaledes, at man er taknemmelig over for dem, der har
syndet."
„Kan alle Aandemanere den Kunst at fare ned til Sødyrenes Her#
skerinde og skaffe Menneskene Velstand?"
„Nej, kun ganske faa og kun de allerstørste. Den mest ufejlbarlige
af alle, jeg har kendt, hed Uvavnuk, og det var en Kvinde. En Aften
hun var ude for at lade sit Vand, en mørk Vinteraften, viste der sig
pludselig en lysende Ildkugle paa Himlen, der kom farende ned mod
Jorden lige i Retning af det Sted, hvor hun sad. Hun vilde flygte, men
inden hun kunde flytte sig, blev hun ramt af Ildkuglen, og straks mær#
kede hun, at alt inde i hende blev lysende; hun mistede Bevidstheden
og var i samme Øjeblik en stor Aandemaner. Ildkuglens Aand havde
taget Bolig i hende, og man fortalte, at denne Aand var skabt i to
Dele, den ene Side var som en Bjørn, den anden som et Menneske; Ho*
vedet var et Menneskes, men med Rovtænder som en Bjørns.
Uvavnuk kom halvt bevidstløs løbende ind i Huset og sang en Sang,
der siden blev hendes Trylleformular, naar hun skulde undersøge de
skjulte Ting for at hjælpe Menneskene. Og naar hun sang, var hun
sanseløs af Glæde, og alle i Huset blev sanseløse og rensede deres Sind
for det, der tyngede, og løste deres Forseelser ud af deres Legemer;
man løftede Armene og kastede alt det bort, som var Svig og Ondskab
— man blæste det bort som Støvfnug af Haandfladen:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
