Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Hos Aandemaneren Aua
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det store Hav har bragt mig i Bevægelse,
har sat mig i Drift,
bevæger mig som Alger i en Elv.
%
Himmelhvælvet og det vældige Vejr bevæger mig,
bevæger mit Indre,
har revet mig med,
saa jeg skælver af Glæde.«
Saa spændt havde alle lyttet til disse Beretninger, at ingen havde
lagt Mærke til, at Kvinderne havde forsømt deres Pligt, saa Lamperne
omtrent var gaaet ud.
Rundt omkring paa de store Snebrikse laa Mænd og Kvinder, grebne
af Aftenens Stemning, uden at turde røre sig. En troende Aandemaner
havde løftet Fligen ind til et ukendt Land, som kun han vidste Be#
sked om.
Udflugterne fra Danskeøen havde allerede belært os om, at Lan#
det, vi nu skulde færdes i, var ualmindelig barskt og koldt. I Begyn#
delsen var vi tilbøjelige til at vise Blødagtighed og laa over, saa ofte
Snefoget stod tæt som farende Taager hen over Land og Is. Men det
skulde hurtigt gaa op for os, at den, som kun vil rejse i Magsvejr, lige
saa godt kan opgive alt og blive hjemme i Husvarmen. Vi oplevede
da heller aldrig, at Landets egne Børn tog Hensyn til Vejret.
Papik, den første Mand i Stammen, vi havde mødt, havde været paa
Besøg hos os med Kone og tre Smaabørn. Da Dagen for deres Hjem*
rejse var inde, saa vi dem til vor Forundring lægge ud i et Vejr, som
ikke mange Grønlændere vilde have brudt sig om at komme ud i
paa Familierejse. Konen stred sig frem helt foroverbøjet foran Hum
dene, Børnene laa i en Klynge oven paa Læsset, og Manden maatte
uafbrudt støtte Slæden med hele sin Vægt, for at-den ikke skulde blæse
om. Vi stod uden for Huset og stirrede efter dem, indtil de blev borte
mellem Skrueisens Bølger.
Og da Auas to Sønner for et Par Dage siden skulde til Danskeøen
for at hente et Læs Gods for Peter Freuchen, foregik Afrejsen i en
saa forrygende Snestorm, at de allerede forsvandt for os nogle faa
Slædelængder fra Snehytten.
Selv er vi nu ogsaa godt paa Vej til at vise samme Ufølsomhed
over for Kulden, navnlig efter at vi har anskaffet os Pelse, saaledes som
de bruges her. De er længere, end de grønlandske, og beskytter An#
sigtet langt bedre. Her ved Auas Boplads har vi da ogsaa været ude
i alt Slags Vejr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
