Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Hos Aandemaneren Aua
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N
Den eneste Vind, vi ikke har kunnet jage i, er Paalandsvinden, som
sætter al den løse, drivende Is fra Fox«Channel ind, saa at den skruer
sig i tunge Volde ind over den faste Vinteris. Da genlyder vore gamle
Fangstfelter af Vindens, Havets og Isens vilde Trio, og Hvalrosserne
flygter til Søs langt uden for Rækkevidde.
Gennem daglige Fangstture har vi med virkelig Udholdenhed tik
bragt Tiden fra det første Morgengry og til Mørkets Frembrud ude
ved Iskanten, og vi har nu faaet tre Hvalrosser, der uflænsede vejer
noget over tre Tusinde Tons. De mange Flænsestykker med det tykke,
graa Skind, det hvidgule Spæk og det saftige, røde Kød danner en
festlig Dynge inde i et af Auas Forraadskamre; og skønt meget har
maattet skæres bort som ubrugeligt til Langfart og alle Ben er taget
ud, er der dog saa meget Hundefoder, at jeg anser det for forsvarligt
at tage noget af det med hjem til „Blæsebælgen", hvor vi nu kun har
Pemmikan, der helst skulde spares til Rejserne.
En Dag kører Taparte og jeg derfor et Depot hjemover til et Sted
inde i Bugten af Sioraq eller „Sandbugten", hvor Landet nær Kysten
er saa fladt og ensformigt, at det næsten er umuligt at skelne mellem
Havis og Fastland. Med de tunge Læs havde det taget os hele Dagen
at naa frem, og da vi nu i Mørket søgte tilbage til Auas Boplads med
tomme Slæder og god Fart, fulgte vi omhyggeligt de gamle Slædespor
for ikke at køre vild. Da hører vi pludselig gurglende Lyde trænge
frem gennem de fjerne Baggrundsfjældes Kløfter; Sletterne omkring
Bugten bruser som et Hav, og smaa, hastigt svungne Snehvirvler sky«
der op af Isen omkring os.
I Morges, da vi brød op, var det et smukt og roligt Vejr, og i Op«
bruddets Hastværk havde vi kun faaet een Snekniv med os, og den var
paa Tapartes Slæde; det gjaldt derfor om ikke at blive borte for hin«
anden, hvis vi maatte overnatte ude og være nødt til at bygge Snehus.
Stormen kom aldeles pludselig over os; tykke Byger af Sne fejede
ind over Slæder og Hunde med saa stor Kraft, at vi et Øjeblik
ganske mistede Vejret og blot søgte at beskytte Ansigterne mod den
smældende Sne. Da vi kom til os selv igen, var vi allerede borte for
hinanden; Skrueisen laa højt til alle Sider, og vi kunde kun se et Par
Armlængder frem, da Snebygerne piskede saa voldsomt imod os, at vi
mistede Syn og Hørelse og blot famlede fremover for at faa fat i noget,
vi kunde støtte os til. De lette Slæder var sidelæns slynget hen mel«
lem mandshøje Isblokke og laa væltede med Bunden i Vejret; Hun«
dene blev fejet sammen i en Bunke, hvor de snart blev borte i de
i 4 t
S
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
