Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Paa Langfart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det var dejligt hver Aften efter en lang Dagsrejse at kunne give vore flinke Hunde et kraftigt Foder.
allerede i levende Live havde opgivet deres Fodfæste paa Jorden og
nu kun søgte at løse sig selv ud fra den Tilværelse, de var født til.
løvrigt syntes Forholdet mellem Hedninger og Døbte at være præget
af Tolerance, og hver holdt sig til det, han ansaa for det bedste. Kun
var de døbte meget ihærdige med deres Bønner, saa ofte Lejlighed ga*
ves, og de fremsagde deres Remser med en saa forbløffende Tunge*
færdighed, at det ganske tog Vejret fra „Ederfuglen“ og „det lille Kvin*
demenneske“, der, naar de bad til Gud, kun vovede at fremstamme
nogle faa usammenhængende Ord.
Det blev Aften og Nat og langt over den Tid, hvor vi plejede at
gaa til Ro, men vi ventede forgæves paa Helge Bangsted og hans Led*
sager, der var bleven borte for os i Mørket. Dagen efter starter vi tid*
ligt, da vi skal over en bred Landtange bag om Beach Point, og Spæn*
dingen er stor. Hvorledes vil det gaa os, første Gang vi skal prøve de
nye Isskoninger paa en Landkørsel? Helge Bangsted bekymrer vi os
ikke om; han har en lokalkendt Mand med sig og vil sikkert hurtigt ind*
hente os.
Det bærer ind over Land med god Fart; men samtidig med at vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
