Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Ur-Eskimoer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeg kalder Sangen frem
oppefra,
hajaja — haja.
Og jeg glemmer helt
Brystets tunge Vejrdrag,
naar jeg mindes gamle Tider,
da jeg havde Kræfter nok
til at flænse vældige Tyre.
Tre store Tyre kunde jeg flænse,
mens Solen langsomt var paa Vej
op paa Himlen.
Foruden de almindelige Jagtviser og Stemningssange har man ogsaa
Nidviserne, der ubarmhjertigt revser Bopladsernes Fejltrin og Laster;
to Mænd, der synger hinanden paa og afslører hinanden paa det hen*
synsløseste. Det er navnlig Udslag af Grusomhed, Utroskab eller Usæ#
delighed, hvormed menes Sodomisme eller Blodskam, der tages op til
Behandling i alle Venners Nærvær, undertiden ledsaget af Nævekampe.
Mærkeligt nok tages Afsløringerne altid med Ro, medens „onde eller
vrede Ord“ ellers kan have de videst gaaende Virkninger.
Jeg skal gengive Utahanias Smædevise over en vis Kanaijuaq; den
lader sig vanskeligt oversætte ordret, fordi Sangen forudsætter, at alle
Detailler i Historien er kendt. I dette Tilfælde havde Kanaijuaq, der
var bleven uenig med sin Kone, forsøgt paa at forlade hende, eller ret«
tere overlade hende til hendes Skæbne ude i Ødemarkerne; men Konen
var ikke blot i Stand til at hævde sig i et Slagsmaal, hun forlod
oven i Købet sin Mand „godvilligt1
4
, idet hun tog deres Søn med sig:
Der gik Rygter
om to Mennesker,
Mand og Kone,
der kom op at nappes.
Og hvad var det, Sladderen meldte?
Konen, som i ærlig Vrede
sønderrev sin Husbonds Renpels,
ta’r Kanoen
og ror bort
med sin Søn ombord.
Aj — aj, sig mig, alle I,
som til Smædesangen lytter,
kan I vel misunde ham
sølle Mandfolk,
stor i Vrede,
veg i Kræfter,
tudende, afmægtig, revset,
skønt han selv var den, der dumstolt
skvaldred’ op til Klammeri?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>