Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Ur-Eskimoer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mandstype fra Rensdyr-Eskimoerne, set en face og i Profil.
lende ud. Hun fortalte mig, at den store Aand havde bønhørt hende,
og at alle Farer skulde være fjernede fra vor Vej, og hver Gang vi
trængte til Kød, skulde vi faa heldige Jagter.
Denne Forudsigelse hilstes af alle med Bifald og Glæde, og vi fik
et levende Indtryk af, at disse Mennesker paa deres enkle og uskyldige
Maade havde gjort, hvad de kunde, for at lyse deres Velsignelse over
os. Jeg troede dem paa deres Ord og gav skønne Perler i Offergave.
Natten efter jog vi med fuld Fart hen over Hikoligjuaqs vinterlige
Flader. Oven paa den faste Is laa et ganske tyndt Lag blød, fugtig Sne,
der virkede lindt og blødt paa Hundenes Trædepuder, og det lange
Hvil, der var tilbragt i uafbrudt Dasen, med Maverne fyldt med friskt
Renkød, havde givet dem en saadan Livskraft, at det virkelig var en
Fest igen at komme ud at køre. Som Vejviser havde vi taget to unge
Drenge med os, der havde faaet Lov til at laane Igjugarjuks Hunde;
men det varede ikke længe, før de sakkede agterud og snart helt for?
svandt, og vi maatte nøjes med at sætte Kursen i den Retning, hvor
vi antog, at Bopladserne skulde være.
Det var en mærkelig og ualmindelig Køretur midt i Juni Maaned.
Oven paa Slæden havde vi læsset den lange Kano, der skulde føre os
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
