Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Tilbage til Kysten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
søgte at afkøbe os vort Sælskindsfodtøj med de tykke, vandtætte
Saaler af Remmesæl, og de Priser, man bød os for det, viste tydeligt,
at det var en Lidelse for dem at gaa i deres elendige Fodtøj.
Var det mon ikke en Idé, om Handelsstationerne, i Stedet for at
indføre Grammofoner og ganske overflødige Symaskiner, opkøbte Fods
tøj fra Kystboerne og solgte det inde i Landet? Det vilde ikke blot
blive en glimrende Forretning, men det vilde sikkert ogsaa indvirke paa
Jagternes Udfald; og her vilde man jo saa mødes i den fælles Interesse:
uden heldige Jagter, ingen god Rævefangst.––––-*
-
Sent ud paa Natten naaede vi frem til Elven Kunuaq, hvortil Igju*
garjuk havde lovet at følge os; den viste sig at have en Bredde paa
godt og vel 100 m og syntes meget dyb. Den havde sit Udløb oppe fra
nogle Fjælde, hvor Søernes Is øjensynlig lige var brudt op, og store
Isflager var drevet ned med Strømmen og havde pakket sig fast i en
Drejning, saa vi næsten kunde gaa fra den ene Bred til den anden.
Der var dog et Stykke aabent Vand, vi maatte over med Kajak. Over*
farten blev uhyre spændende; det knagede og bragede uafbrudt i Is*
blokkene, og vi kunde, hvad Øjeblik det skulde være, risikere, at
Strømmen fik Overtaget og rev hele Broen bort under Fødderne paa
os. Under en pludselig Skruning, der aabnede for en Del af Elven, faldt
en af vore Ledsagere igennem og var uvægerlig hvirvlet ind under Is*
flagerne, hvis der ikke tilfældigt havde staaet en Mand ved Siden af ham
og grebet ham i Haaret.
Saa snart vor beskedne Bagage, Slæden og Hundene havde naaet
den anden Bred, forlod vore flinke Ledsagere os for med deres
Kajaker paa Hovedet hurtigst muligt at vende tilbage til deres ventende
Familie. Vi tændte os et stort Baal, og paa flade Sten ristede vi et læk*
kert Maaltid af et af de nyskudte Dyr. Humøret stod højt, for nu
havde vi fri Bane til Baker Lake. Det var faldet ind med fint Vejr, og
da man om Sommeren ikke tager det saa nøje med Søvn, havde vi
besluttet os til at naa frem til den Teltplads ved de store Ømmertsøer,
som vi havde passeret i Foraaret paa Vejen indover.
Mætte og langsomme vadede vi videre frem over den vaade Tundra,
hvis trættende Svup—svup—svup ikke opildnede til nogen Hurtiggang,
og om Morgenen Klokken seks naaede vi da frem til tre Telte, hvor
Folkene til vor Forbavselse ogsaa laa og smaasultede. Vi havde det me*
ste af to Rener paa Slæden, og da vi ikke fandt nogen Anledning til
at fragte større Læs end nødvendigt, indbød vi hele Bopladsen til Mad*
gilde. Det friske, møre Kød forsvandt som Dug for Solen, og atter
havde jeg en fortrinlig Anledning til at beundre Indlandsboernes frem*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
