Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Tilbage til Kysten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det var ikke nogen let Sag at køre i Slæde gennem det snebare Barren Grounds. Værst af alt var aet, naar
ingen Vej førte uden om de tætte Buskadser, hvor Grenene stadig indvikledes i Hundenes Skagler.
ragende Ædekunst. Det var Folk med Appetit og ikke uden Galgens
humor. De viste os deres blankskurede Gryder, der havde været uden
Indhold den sidste Uge, og saa knuste de deres Piber for dog at faa
en Smag Tobak efter det tunge Maaltid.
Vi blev slet ikke forbavsede, da der blev trukket en Grammofon
frem, som spillede for os Resten af Eftermiddagen; man paastod for
ramme Alvor, at Jazz#Melodier var lige saa gode for Sult, som de var
virkningsfulde efter et Ædegilde.
Vi havde haabet at kunne komme videre med det samme, nien nu
fortalte man os, at Vandet overalt i Elvene stod saa højt, at det vilde
være umuligt at vade over en Elv, der kaldtes „Kællingens Vand“, og
uden om den kunde vi ikke paa nogen Maade komme. Ved Bopladsen
fandtes ganske vist to Kajaker, men de anvendtes i Øjeblikket til Ør#
redfangst, og vi maatte vente, til Mændene kom hjem. Saaledes gik det
til, at det først lykkedes os at komme af Sted den 6. om Aftenen.
Ikke langt fra Bopladsen laa en islagt Sø, og efter at vi er bleven
færget ud paa denne og kører hen over Isen, fortsætter Kajakerne ned
over en Elv, der løber ned til den vældige Sø Tahilugjuaq, som vi og#
saa skal færges ud paa. Men Strømmen tager Magten fra Kajakerne,
der knuses mellem Stenene i et Stryg, og Mændene redder sig med Nød
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
