- Project Runeberg -  Fra Grønland til Stillehavet, Rejser og Mennesker fra 5. Thule-Ekspedition 1921-24 / I. Hudson Bay /
343

(1925-1926) [MARC] Author: Knud Rasmussen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Samtaler med Aandemanere

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kvinder godt spise af min Fangst, blot det ikke var Barselkvinder. Kun min
Moder skulde endnu længe iagttage stor Forsigtighed, og hver Gang hun skulde
sy, maatte der bygges et særligt Hus til hende. Jeg var bleven opkaldt efter en
lille Aand, Aua, og man sagde, at det var for ikke at fornærme den, at min
Moder skulde iagttage saa mange Forsigtighedsregler. Den var min Skytsaand og
passede nøje paa, at man ikke gjorde noget, der var forbudt. Saaledés maatte
jeg aldrig opholde mig inde i et Snehus, hvor unge Kvinder klædte sig af for
To fredløse Sjæle. Den store hedder Nalagnaq, Lytteren ; stor Mund, to Tæncer, Tungen ud af Munden,
uformelig Haand med seks Fingre; bevæger sig i Løb. Den anden hedder Pungoq eller Hunden; lange
Øren, to Munde, tre Ben, det bageste uformeligt. En Nat han sov i et Stenly, kom disse onde Aander
over ham og vilde have ædt ham, hvis Hundene ikke havde holdt dem paa Afstand. Tegning af Anarqaoq.
at gaa til Ro; ligeledes maatte heller ikke nogen Kvinde rede sit Haar i min
Nærværelse.
Endnu efter at jeg forlængst var bleven gift, holdtes der streng Tabu over al
min Fangst. Blot der levede Barselkvinder i Nærheden af os, maatte min Kone
kun spise Fangstdyr, der var dræbt af mig, og ingen anden Kvinde maatte røre
ved de Stykker, min Kone havde spist af. Til de Hvalrosser, jeg havde nedlagt,
knyttede der sig altid den Tabu, at ingen Kvinder maatte spise af Indvoldene,
og dette Forbud blev opretholdt, lige til jeg var Fader til fire Børn. Og det er
egentlig først, efter at jeg er bleven gammel, at de Forpligtelser faldt bort, som
den gamle Aandemanerske stillede, for at jeg kunde faa Lov til at leve.
Skønt alt saaledes var lagt til Rette for mig, lige fra den Tid jeg endnu var
Foster i Moders Liv, forsøgte jeg forgæves at blive Aandemaner gennem andre;
men det vilde ikke lykkes. Jeg opsøgte mange berømte Aandemanere og gav dem

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 12 23:01:55 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rkfragronl/1/0370.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free