- Project Runeberg -  Fra Grønland til Stillehavet, Rejser og Mennesker fra 5. Thule-Ekspedition 1921-24 / I. Hudson Bay /
346

(1925-1926) [MARC] Author: Knud Rasmussen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Samtaler med Aandemanere

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

løb og var nu en stor Aandemaner. Hvalrossen, som ikke havde formaaet at
dræbe ham, blev hans første Hjælpeaand. Det var Begyndelsen.
En anden Gang han var ude at jage Ren, løb han lige paa et Jærvbo. Jærven
havde Unger, og den kastede sig rasende over ham. Den „brødes“ med ham
hele Dagen og Natten og slap ham først, da Solen stod paa samme Sted, som
da de begyndte. Til Trods for Jærvens skarpe Tænder og Kløer havde den dog
ikke kunnet bide et eneste Hul paa hans Krop, blot skrabet en Smule Skind af.
Saaledes blev ogsaa Jærven hans Hjælpeaand.
Hans tredie Hjælpeaand blev Amajorjuk, en Jættekvinde med en vældig
Bærepose paa Ryggen, hvori hun putter Mennesker, hun røver. Hun kom saa
pludseligt over ham, at
han allerede befandt sig
i Bæreposen, længe før
han fik Tid til at foretage
sig noget. Aabningen luk«
kede sig straks over ham,
og han var spærret inde.
Men han havde sin Kniv
om Halsen, og med den
stak han Jættekvinden i
Ryggen lige bag Skulder«
bladet, saa hun døde.
Bæreposen var tyk som
Hvalroshud, og det tog
ham lang Tid at skære sig
ud og komme fri. Men nu
opdagede han, at han var
fuldstændig nøgen; naar
han var bleven afklædt,
vidste han intet om; hel«
ler ikke, hvor han var,
kun at han maatte være
langt, langt inde i Land.
Først nede i Nærheden af Havet fandt han sine Klæder og naaede vel hjem. Men
han havde faaet en fæl Stank af raadden Tang over hele Kroppen, og denne Lugt
satte sig fast i hans Hus, saa at det varede et halvt Aar, før den forsvandt igen.
Ogsaa denne Jættekvinde blev hans Hjælpeaand, og han ansaas fra nu af for at
være den største Aandemaner blandt Menneskene.
Troldkvinden Manilaq, Skrueis. Han mødte hende sidste Sommer paa
en Fjældvandring; hun saa saa frygtindgydende ud, at han faldt om
og mistede Bevidstheden og kom først til sig selv ved, at hans Hund
slikkede hans Navle. Hun blev hans Hjælpeaand. Specialitet: skaffe
Fangstdyr fra Sødyrenes Moder. Tegning af Anarqaoq.
Saaledes var der i Følge Aua to Maader at blive Aandemaner paa:
Enten søgte man Aanderne i Ensomhed, eller de kom af sig selv til
Mennesket paa en gaadefuld og voldsom Maade. Og da var det den
pludselige Angst, der gjorde en „seende*4
.
Mest frygtet af alle Hjælpeaander var „Havets Hermelin**. Den var
skabt ligesom Landjordens Hermeliner, kun slankere, smidigere og
hurtigere, og den kunde skære op af Havet saa pludseligt, at det var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 12 23:01:55 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rkfragronl/1/0373.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free