Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Samtaler med Aandemanere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naar saa Sælen er flænset, lægges et friskt Stykke Sne hen over det Sted,
hvor dens Hoved laa, og denne nye Sne trampes ned; thi Sjælen kan ikke lide,
at urene Mennesker træder paa det Sted, hvor dens Hoved har hvilet.
Efter Sælfangst stilles Harpun og Harpunspids hen ved Lampen i Huset og
bliver der Natten over.
Saa længe opholder Sjæ*
len sig i Harpunspidsen,
der dræbte den, og i den
Tid sætter den Pris paa
Varme.
Man maa aldrig sy
med Sener af en Sæl. Den
skammer sig over sine
korte Sener og straffer
den, der bruger dem,
med en tidlig Død.
Første Gang en Dreng
fanger en Sæl fra Aande*
hul, skal han kaste Pels
og Underpels, lægge sig
fladt ud over Isen og lade
sin Fader trække den
endnu levende Sæl hen
over sin nøgne Ryg. Da
bliver hans Fangstdyr
ikke sky. Kødet af denne
Sæl fordeles i alle Huse
og spises hurtigst muligt.
Der maa intet levnes.
Skindet udstykkes til saa
mange Mænd som muligt,
der lader sy smaa Fangst*
sko deraf. Kun Skindet
af Hovedet skal gives til
en gammel Kone, der hol*
der meget af Drengen;
hun skal sy en smukt
forarbejdet Pose, hvori
hun opbevarer sit Lampe*
mos. Denne Pose skal hun
beholde, saa længe hun
lever, og den skal begra*
ves med hende, naar hun
dør. Opfyldes alt dette,
vil de Fangstdyr, Dren*
gen nedlægger, faa Spæk, der er stærkt lysende i Lamper. Det yderste Led af
Lufferne skal skæres fra og gemmes et Aar, derefter skal det lægges i en garn*
mel Grav. Ingen Aandemaner vil nu ved Trolddom kunne fratage ham hans
Fangstdyrs Sjæle eller paa anden Maade ødelægge hans Fangst. Af samme første
Igtuk eller Drøneren. Naar det drøner ude i Fjældene, er det ham, der
fremkalder Larmen. Ingen ved, hvor han opholder sig; han er skabt
anderledes end alt levende; hans Ben og Arme sidder bag paa hans
Krop; hans vældige Øje sidder lige ud for Armene, mens Næsen har"
skjult sig inde i Munden; paa Hagen en Dusk tykt Haar og under den
ud for Øjet hans Ører. Munden aabner sig for et mørkt Svælg, og naar
Kæberne bevæger sig, høres Drøn inde fra Land. Tegning af Anarqaoq.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
