Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Samtaler med Aandemanere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
paa aaben Mark, med nogle løse Sten ved Hoved, Skuldre og Fødder; hvis det
er Vinter, bygges dog et lille Ly med Tag over af Sne.
Forinden man bringer Liget op til Hvilestedet, skal man en miniature lave
alt det, han i levende Live har Brug for: Kajak, Slæde, Hund, Bue, Pil, Harpun,
Kop, Gryde, hvis det er en Mand; Lampe, Kødspid, Gryde, Kop, Synaale, Finger#
bøl, hvis det er en Kvinde. Disse Miniatur«Redskaber lægges ved Fødderne og-
skal bruges i de dødes Land.
De, der arbejder med Døde, skal tilstoppe deres Næsebor med Renhaar, og
saa snart Dødstabuen er omme, skal de kaste deres Tøj bort. De skal i et Aar
have deres egne Grvder, som de alene og ingen andre maa spise af; det gælder
særlig Kvinder. Disse maa heller ikke spise raat Kød af andre nyfangede Sæler
end deres Mænds og kun frossent Kød af ældre Fangst.
Naar der fanges ved Bopladsen, ligegyldigt af hvem, skal der hurtigst muligt
bringes en sørgende Enke Kød; det vil glæde den døde og give god Fangst.
De Remme, der holder Ligskindet, skal altid skæres over med den dødes
egen Kniv. Selv om denne Kniv er en stor Kostbarhed, maa den siden aldrig
bruges, men lægges ved Siden af den døde. Naar dette er gjort, skal de Mænd,
der var med til at bringe Liget ud, gaa tilbage til Huset, og alle skal drikke
Vand af den dødes Kop; saa giver man den dødes Sjæl Vand. Derpaa forlades
Huset, og man maa bygge sig et nyt, og intet som helst af det, der har været
inde i Huset, da den døde udaandede, maa bringes med ind i det nye Hus. ■
Den Tabu, der knytter sig til et spædt Barns Død, er ikke saa streng, selv
om Sjælen ogsaa her fordrer Hensyn:
Naar en Kvinde mister et Spædbarn, maa hun altid sørge for at have sit
Hoved dækket med sin Pelshætte, naar hun gaar ud; kun en Dag, hvis Barnet
ikke er fyldt Aar, og et Par Dage, hvis det er aargammelt. Derefter kan hun
nøjes med at sy en lille Kappe af Skind uden Haar; den.skal hun saa have paa
Hovedet, hver Gang hun gaar ud i henholdsvis en Maaned eller to, alt efter
Barnets Størrelse. I et Aar maa hun ikke spise raat Kød af fremmed Fangst, men
gerne af sin Mands, hvis Barnet er død om \ interen; dog først om Foraaret,
naar Snehytternes Tag begynder at smelte. Desuden maa der overholdes almim
delig Kvindetabu, der er forbundet med Dødsfald: Ikke spise Indvolde, Hjerte
/*
eller Æg.
Der maa aldrig være besøgende i et Hus, naar nogen udaander; de maa gaa
ud i Husgangen i Dødsøjeblikket. Naar den døende er et lille Barn, kan Mode«
ren tage det ud af Huset, lige før det udaander; Dødstabuen rammer da kun
Moderen, medens Husfællerne gaar fri og intet Besvær faar hverken med de
Skind eller de Klæder, der fandtes i Huset.
Første Gang en Mand, der har mistet sin Kone, gaar paa Fangst og faar en
Sæl, flænser han den saaledes, at han kun tager Kødet, men lader Ben, Indvolde,
Skind og Spæk urørt. Det skære Kød maa han gerne tage hjem, men Spækket
og Skindet skal han lægge om Skrotten og efterlade det paa Isen som et Offer
til sin afdøde Kones Sjæl. I tre derpaa følgende Dage skal han opholde sig inde
i Huset og maa ikke tage sig noget Arbejde for. De to næste Sæler, han fanger,
skal flænses paa samme Maade, og der skal ofres til Konens Sjæl ligesom første
Gang; men Arbejde behøver ikke at være Tabu ved Hjemkomsten. I alle tre
Tilfælde skal han drage Omsorg for, at Sælens Rygrad ikke knækkes. Ingen
fremmed maa spise noget af det hjembragte Kød, kun han selv. Ved den fjerde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
