Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Samtaler med Aandemanere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Amuletter, farlige Aander og Trylleord.
Men det var ikke nok at afværge Ulykken ved at vise Lydighed mod
gamle Bud. Man opnaar vel at faa Stilhed om sin Skæbne, men der bliver
ingen Fremgang, hvis man ikke ogsaa rækker Haanden ud efter Lyk^
ken. Derfor har man Amuletter og Trylleord.
Som Amuletter anvendes bestemte Dele af visse Dyr, der fastsys
i ens Klæder. Igdlulikerne bruger i Modsætning til Netsilikerne meget
faa Amuletter; men Opfattelsen af Maaden, hvorpaa de hjælper, er
den samme. Forøvrigt bærer man dem uden at tænke nærmere over den
Vidunderkraft, der udstraaler fra dem, og det var derfor ikke let at
komme til Bunds i Sagen. Følgende er da Resultatet af talrige Sarm
taler:
Det er ikke Amuletten selv, men Sjælen af det Dyr, hvoraf Amulet*
ten er taget, der har hjælpende, virksom Kraft. Dog er det ikke lige*
gyldigt, hvad man tager af Dyret, det skal tværtimod være ganske be*
stemte Dele. En Kvinde i „Barselhus“ skal f. Eks. bruge en Ravneklo
som Ters i den Rem, der holder hendes Amaut (Bærepose til Barnet}
sammen for neden. Barnet faar den siden som Amulet, og den giver
Livskraft og heldig Fangst. Men selv om disse heldbringende Kræfter
ikke kommer fra Kloen selv, men fra Ravnens Sjæl, vil en Amulet af en
anden Legemsdel af Ravnen ingen Virkning have.
Amuletten virker mystisk og er derfor ikke absolut og udelukkende
knyttet til den Person, der bærer den. Den kan gives bort til en anden,
men dog saaledes, at den magiske Kraft kun kan overføres til den nye
Ejer, hvis denne giver Gengaver. Sker det ikke, overgaar Amulettens
Kraft ikke til den nye Ejer, selv om denne nu bærer den. Dette er
Grunden til, at man godt kan tabe sin Amulet og dog bevare dens
Kraft. Hos Rensdyreskimoerne skulde man have sine Amuletter fra
fjerntboende Folk, her kunde man godt faa dem fra Bopladsfæller, blot
man betalte derfor. Almindeligt er det ogsaa, at man fra en gammel
Mand, der nu er ude af Stand til at fange, faar en Harpunspids; det
Fangstheld, der knyttede sig til den gamle Mand, gaar da over til den nye
Ejer af Fangstgrejerne. Der er visse Redskaber, Sæler ikke er bange
for at lade sig dræbe af, og det er det, som giver heldig Fangst. Endog
til Klæder kan der knytte sig Lykke. Ved Igdlulik købte man Ærme*
linningerne af en aflægs, tidligere meget dygtig Renjæger til en Dreng,
hvis Fader altid havde haft Uheld i Rensdyrjagt; ja, det var overhove*
det aldrig lykkedes ham at faa Rener, fordi disse ikke vilde lade sig
dræbe af ham. Hans Søn fik nu den gode Renjægers Linninger fastsyet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
