Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Samtaler med Aandemanere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til sine Ærmer, og hver Gang han fik en ny Pels, fulgte de gamle, slidte
og fedtede Ærmelinninger med. Og han blev en vældig Renjæger.
Af Amuletter, der er særlig karakteristiske for Igdlulikerne, kan
nævnes:
Ekskrement af en nyfødt Hermelin lægges ind i Strømperne, saa at det be«
rører Fodens Hud; man vil da blive en god Fodgænger og aldiig faa Smerter
i Fødderne.
Paa Skuldrene af Inderpelsen sys nogle hvide Strimler af Renens Bugskind;
de kaldes Inderpelsens Varmere. Den, som har dem, vil ikke fryse.
En tørret Navlestreng, fastsyet til Inderpelsen, beskytter mod onde Aander.
Rævemilt, fastsyet til en Drengs Strømpevrist beskytter ham mod at falde
gennem Tyndis.
Et Hareyver ryges over langsom Ild og fastsys til Brystet af en Kvindes
Inderpels; det giver rig og fed Mælk.
Skind af en Rentak, fastsyet til Hætten, giver langt Haar. Langt Haar giver
en stærk Sjæl. Den, som klipper sit Haar, klipper en Del af sin Sjæl bort.
Inde i Stævnen af en Kajak lægges Skindet af en Sneppe; det vil gøre Ka«
jaken sødygtig, og Manden vil ikke kæntre i haard Søgang.
En lille Dukke, lavet af den yderste haarde Spids af Benet paa en Hvalros«
penis, kunstfærdigt udskaaret med Arme og Ben, sys fast paa en Drengs Inder?
pels, og han vil paa enlige Renjagter aldrig møde de farlige Fjældaander, der
kaldes Ijerqat.
Spildctran fra Lampen, dryppet ud i Husgangen og rundt om Huset, beskytter
mod onde Aander.
Ved onde Aander forstaas ikke blot Fabeldyr og Fjældaander, der
holder til ude i Naturen; men ogsaa Genfærd efter døde Sjæle kan,
som tidligere nævnt, blive farlige, om Dødstabuen ikke nøje overhol«
des. Da maa de uskadeliggøres af Aandemanere, der til denne Kamp
skal bevæbne sig med en Hvalrosharpun eller Snekniv af Hvalrostand,
den saakaldte Havujaq.
Oftest omtalt er Ijerqat, „Øjentroldene", der har dette Navn, fordi
de blinker sidelæns med Øjnene; de røver Børn og Voksne, som de
bringer til deres Boliger dybt inde i Fjældsprækker. De er vældige Lø«
bere og gør de Mennesker, de fanger, lige saa hurtigt løbende ved at
holde deres Ben i Saltvand, indtil Smaarejer har skeleteret dem. Her
er Auas Beretning om dem:
„Min Fader var paa Renjagt og netop i Færd med at flænse fire Rener, han
havde skudt, da han fik Øje paa noget, der fangede hans Opmærksomhed. Det
var i Skumringen. Fire Skikkelser bevægede sig hen over en Bakkekam i skarp
Silhouet mod Himlen. Først troede han, det var Rener, men da de kom nærmere,
opdagede han, at det var „Øjentrolde“. De var skabt som almindelige Menne«
sker, kun Øjnene blinkede paa langs, og de havde Næsebor som Rener. Det saa
ud til at være to Mænd med deres Sønner, alle store og kraftige. Den ældste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
