Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Samtaler med Aandemanere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
af Mændene var meget ophidset og kastede sig over Fader, idet han stemte
Hænderne mod hans Bryst. Fader blev rolig staaende; han var meget støerk og
lod sig ikke rokke af Stedet. Da sagde den vrede Øjentrold:
„Har du ondt i Sinde?"
„Du har intet at frygte af mig!" svarede Fader.
Saa slap Trolden ham og foreslog, at de skulde sætte sig paa en Sten og tale
sammen; imedens kunde hans Søn flænse Faders Rener. Den unge Mand flæns
gede Skindet op med de bare Næver, som om det havde været en Lemming, og
det gik langt hurtigere, end naar vi flænser med Kniv. Imedens satte de andre
sig ned og talte sammen. De fortalte Fader, at de kom fra Egnen omkring Piling,
hvor de levede af Renjagt. De havde en lille Lomme i deres Pels, og i den havde
de to smaa Sten. De plejede at løbe Renerne op og slaa dem med disse Sten.
Den gamle Mand, der før havde angrebet Fader, var ude for at søge efter en
Søn, der var bleven borte. Han troede, Fader havde dræbt ham. Men da Fader
fortalte, at han aldrig havde set hans Søn, blev han rolig og gik sin Vej sammen
med de andre. Da de var kommen et Stykke bort, syntes de at faa Øje paa
noget; de gav sig til at løbe, og saa hurtigt bar d’et bort, at de saa ud som Pels*
skind, der blev blæst bort af en Storm.4
4
Af alle Kraftkilder er Trylleord dem, der er vanskeligst at faa fat
paa. Det er gamle Visestumper, nedarvede fra Forfædrene. Man kan
købe dem for en høj Pris, eller man kan arve dem fra en døende. Men
ingen andre Mennesker end de, der skal bruge dem, maa høre dem,
ellers mister de deres Kraft. Den Dag man søger Hjælp i Trylleord,
maa man ikke spise Indvoldene af noget Dyr. Hvis det er en Mand,
der fremsiger dem, maa han have Hætten over Hovedet; hvis det er en
Kvinde, skal hun have hele sin Hættes store Bagkappe slaaet hen over
Ansigtet.
Aua havde som ganske ung lært efterfølgende Trylleord af en garm
mel Kone ved Navn Qeqertuanaq, „Øen“. Hun var meget gammel, og
hendes Slægt havde arvet Ordene fra Generation til Generation lige
fra de allerførste Mennesker. Det gjaldt om at huske dem ordret, ellers
havde de ingen Værd. Som Tak for denne kostelige Lærdom havde
Aua klædt og underholdt hende Resten af Livet. Hver Gang han skulde
fremsige dem, maatte han først sige hendes Navn; thi kun gennem
hende havde Ordene Kraft. De skulde mumles frem i Stød og gentages
hviskende som Hemmeligheder, man betroede Luften.
Ord, der gør det tunge let.
Fremsiges ved en tungt læsset Slæde. Man stiller sig ved Slædens Snude og
taler fremefter mod Skaglerne. Bruges ogsaa, naar man skal paa Langfart og
ønsker at være let til Bens og utrættelig.
Jeg fremsiger, idet jeg taler med Qeqertuanaqs Mund:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
