Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Samtaler med Aandemanere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Jeg vil gaa med Benmuskler, der er stærke som den lille Renkalvs Skinne?
bens?Sener.
Jeg vil gaa med Benmuskler, der er stærke som den lille Hares Skinnebens?
Sener.
Jeg vil vogte mig for at gaa mod Mørket.
Jeg vil gaa mod Dagen.“
Ord om Morgenen, naar man staar op.
Hvis der er Sygdom ved Bopladsen og man selv sammen med sine Husfæller
er rask, tager man et Barns Inderpels, slaar sin egen Hætte over Hovedet, stik?
ker Armene ind i Ærmerne paa Barnedragten, som om man vilde tage den paa,
og fremsiger saa tidligt om Morgenen, inden der har været nogen ude paa Gulvet:
„Jeg rejser mig fra mit Leje med den graa Maages Morgensang,
jeg rejser mig fra mit Leje med den graa Maages Morgensang.
Jeg vil vogte mig for at se mod Mørket,
jeg vender mit Blik mod Dagen.“
Ord til et sygt Barn.
Lille Barn! Din Moders Bryster er fulde af Mælk. Gaa hen og faa Bryst, gaa
hen og drik! Gaa op paa Fjældet! Fra Fjældets Top skal du søge Sundhed, skal
du hente Liv.
Ord, der standser Blødninger.
Dette er Blod fra den lille Spurvs Moder. Tør det bort! Dette er Blod, der
flød fra et Stykke Træ. Tør d’et bort!
Ord, der kalder paa Bytte.
Dyr fra Havet! Kom og byd dig frem i den kære, aarie Morgen!
Dyr fra Sletten! Kom og byd dig frem i den kære, aarie Morgen!
Disse simple, hedenske Bønner, der hviskedes ud i Vejret fra et
Sted i Sneen, hvor ingen Fod havde sat sit Spor, var for Eskimoen hel?
lige Ord, der paa en gaadefuld Maade hentede Hjælp. Maaske kan de
forekomme en og anden naive, men de, der ikke ser Andagten og Skøn?
heden i dem, forstaar ikke, hvad det vil sige at føle sig lille over for
en overvældende Natur.
ORULOS SELVBIOGRAFI
«
Auas Kone hørte til dem, der helt ofrede sig for sit Hus og sine
Omgivelser. Hun var aldrig ledig noget Øjeblik paa Dagen, og hun
kunde overkomme det utrolige. Helst syede hun, men der skulde ogsaa
uafbrudt bødes paa alt det Tøj, som blev slidt paa daglige Fangstture.
Ogsaa mange andre Pligter kaldte. Hun skulde hente Sne til Smeltning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
