Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Samtaler med Aandemanere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og altid sørge for, at Vandspanden var fuld. Kød skulde ligge optøet
paa Sidebriksen, Hundefoder skæres og holdes parat til Mændenes
Hjemkomst, Spæk fryses og bankes, saa Trannen blev „selvløbende“ til
Lampen, der maatte passes med Kunst og aldrig ose. Blev der for varmt
i Snehytten, maatte Dryp fra det smeltende Tag standses med friske,
hvide Sneklumper, der „klistredes“ fast til det Sted, hvorfra Draaberne
kom. Og tøede Varmen Hul gennem Tag eller Vægge, maatte hun ud
og skære Aabningen tilrette og sætte nye Sneblokke ind. Spæk skulde
skrabes af raa Sælhuder, der skulde spiles til Tørring over Lampen, og
Saaleskind, der var stive som Træ, skulde tygges bløde. Men alle disse
j ’ T -
^ "
s
Hele Familien er ude paa Rejse, iført nye, elegante Vinterdragter.
Foran Hundene gaar en Kvinde, hvis karakteristiske Dragt ses fra
Siden. Bagefter hende kommer en Mand og en lille Pige. — Tegne-
ren, en Kvinde fra Igdlulik, har særlig lagt Vægt paa at fremstille
Dragternes Snit og Mønster.
huslige Pligter løb ind i den travle Dag under stille Nynnen af glade
Visestumper, og man kunde altid være sikker paa, at kogende Gryders
snadrende Boblen sluttede sig til Sangen, paa den Tid Fangerne ven*
tedes hjem.
Saaledes løb Timerne for hende, og dog glemte hun aldrig at kigge
lidt ind i de andre Huse for at afhjælpe Smaasavn, snart med en Kød*
bid, snart med en Stump Spæk, hvis der var Smalhans til Stede. Jeg
havde ofte bedt hende om at fortælle mig om sit Liv, saadan som hun
kunde huske alle de Oplevelser, der havde gjort Indtryk paa hende;
men hun havde altid slaaet det hen i Spøg; der var intet at fortælle
om. Men jeg lod hende ikke i Fred; det forekom mig at være en morsom
Maade at faa et Stykke Eskimoliv paa. Endelig en Dag, da vi var gan*
ske ene hjemme og de andre var ude paa Fangst, fik hun da Munden
paa Gled. Hun sad paa sin vante Arbejdsplads paa Briksen bag Lam*
pen, med de nøgne Ben over Kors, og syede et Par vandtætte Støvler,
da hun uventet afbrød mig i mit Arbejde, idet hun ganske uden Ind*
ledning sprang lige ind i sine gamle Minder:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
