Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Samtaler med Aandemanere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Jeg kaldes Orulo, „den besværlige4
1
, men egentlig er mit Navn
„den lille Rypekylling4
4
. Jeg er født ved Mundingen af Admiralty
Inlet. Endnu medens jeg kun var et lille Barn paa Moders Ryg, rej*
ste mine Forældre fra Baffinsland og tog Land ved Igdlulik.
Det første, jeg kan huske, er, at min Moder boede ganske alene
i et lille Snehus. Jeg
kunde ikke forstaa,
hvorfor Fader skulde
bo i et andet Hus; saa
fortalte man mig, at
det var, fordi Moder
havde faaet et lille
Barn, og saa var hun
uren for Fangstdyrene
i den første Tid. Jeg
fik dog Lov til at be?
søge hende, naar jeg
vilde; men naar jeg
kom hen til Snehuset,
kunde jeg aldrig finde
Indgangen. Jeg var saa
lille, at jeg ikke kunde
se over den Sneblok,
de andre skrævede
over for at komme ind,
og saa stod jeg og
raabte: „Mor, Mor!
Jeg vil ind, jeg vil
ind!4
4
, indtil der kom
nogen og løftede mig
ind i Husgangen. Og
naar jeg saa kom ind til Moder, syntes jeg, at den Snebriks, hun sad
paa, var saa høj, saa høj, at jeg slet ikke kunde komme derop, uden
at der igen var nogen, der løftede mig. Saa lille var jeg, dengang jeg
begyndte at huske. —
Det næste, jeg husker, er fra Piling, en stor Fangstplads paa BaL
finsland. Jeg husker, at jeg gnavede Kødet af et stort, stort Fuglelaar;
man fortalte mig, at det var af en Snegaas, og jeg, som kun er vant til
at spise Ryper, syntes, det maatte være en umaadelig Fugl.
Saa forsvinder alle Erindringer, indtil jeg en Dag ligesom vaagner
Auas Kone Orulo, ogsaa kaldet „den lille Rypekylling“ .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
