Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Samtaler med Aandemanere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
op igen, og vi havde Land ved et Sted, der hed „Bjerget . Fader var ble*
ven syg, alle vore Bopladsfæller var rejst bort paa Renjagt, og vi var
alene tilbage. Fader havde Smerter i Bryst og Lunger og blev daarli#
gere og daarligere. Vi var ganske alene, Moder, mine to smaa Brødre
og jeg, og Moder var meget ulykkelig.
En Dag kom jeg løbende ind i Teltet og raabte: „Der kommer hvide
Mænd!“ Jeg havde set nogen, som jeg troede var hvide Mænd; men
da Fader hørte det, sukkede han dybt og sagde: „Ak, jeg troede, at jeg
endnu nogen Tid skulde beholde min Livsaande; men nu forstaar jeg,
at jeg aldrig mere skal gaa paa Jagt.“
De Mænd, jeg havde set, var Øjentrolde; dengang kom der aldrig
hvide Mænd til vort Land, og Fader tog det som et Varsel for, at han
snart skulde dø.
Uden at tænke over det, gjorde jeg ikke nogen Hemmelighed af det,
jeg havde set. Det gjorde min lille Broder, Sequsu, og han døde kort
Tid efter deraf. Man maa aldrig holde et Aandesyn hemmeligt.
Fader blev daarligere og daarligere, og da vi kunde forstaa, at han
ikke havde langt igen, brød vi op og trak ham paa en Slæde til en Nabos
Boplads, hvor der boede en Mand, der hed „Spurveungen , sammen med
sin Kone, „Storøen”. Her døde Fader. Jeg husker, at han blev snøret
ind i et Skind og slæbt bort fra Bopladsen. Her lod de ham ligge paa
aaben Mark med Ansigtet vendt mod Vest. Moder forklarede mig,
at det var, fordi han var en gammel Mand;’de skulde altid se mod det
Himmelhjørne, hvorfra Aftenens Mørke kommer; Børn skal vende mod
Morgenen; unge Mennesker mod det Sted, hvor Solen staar om Mid#
dagen. Det var første Gang, jeg fik at vide, at man var angst for de
Døde og derfor havde særlige Skikke. Men jeg var ikke bange for Fas
der, som altid havde været god imod mig. Derfor syntes jeg, det var
Synd, at han skulde ligge ganske utildækket og fryse ude under aaben
Himmel; men Moder forklarede, at nu skulde jeg ikke længere tænke
mig Fader i hans Legeme; han Sjæl var allerede i de Dødes Land, og
der havde han ikke flere Smerter.
Efter Faders Død flyttede vi til en gammel Mand, der tog Moder til
Medhustru, og saa levede vi sammen med ham. Kort Tid efter blev
min Broder Sequsu syg; han fik ondt i Maven, hans Lever svulmede op,
og saa døde han. Man fortalte mig, at det var, fordi han havde set
Øjentroldene kort før Faders Død; de samme, som jeg havde set. Men
han havde holdt sit Syn hemmeligt, og det dør man af.
Om Efteraaret, da den første Sne var faldet, besluttede „Spurve#
ungen” at gaa ind i Landet sammen med sin Kone „Storøen” og deres
Grønland — Stillehavet 24
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
