Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII. Rejse til Rensdyr-Eskimoerne og Chipewyan-Indianerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Da Creedndianerne overfaldt ChipewyawFolket.
Der var en Chipewyan*Høvding, som hed Datthen*thi eller Ravne*
hoved, fordi han bar en Dragt af Ravneskind og havde Tæppe af
Ravneskind. Han og hans Lejrfæller plejede at stille Rensnarer. Mens
de var borte, kom der nogle Cree*Indianere til Lejren, hvor der ikke
var andre tilbage end Børnene og en gammel Kone, som kogte Fedt ud
af Knogler. „Vi vil ikke dræbe dig,“ sagde de, „men fortæl ikke noget
til Mændene!“ Den gamle indvilligede, og de fjendtlige Indianere spiste
det Fedt, hun havde kogt af, hvorefter de gik bort og skjulte sig for at
overfalde Lejren, naar det blev mørkt.
Men den gamle Kone gik bort for at underrette sine Landsmænd
om, hvad der var hændt, og kom dertil, hvor de havde sat Snarerne.
Hun sagde: „Der kom en Flok Cree*Indianere til mig ved Teltet og
sagde: „Hvis du vil leve, saa fortæl ingen, at vi har været her!““De stand*
sede med at flaa Renerne; men Datthen*thi tænkte: „Mig kan de ikke
gøre noget.“ Iblandt dem var ogsaa Høvdingen Hoyane. Datthen*thi
sagde: „Fortsæt med at flaa Renerne, og rejs saa et stort Telt; men lad
kun een Sti føre til det!“ Saaledes gjorde de og rejste Teltet paa en
Høj, der var meget glat, og satte samtidig deres Snarer der. De to Høv*
dinger gravede imidlertid Huller i Sneen, hvor de lagde sig, mens de
andre sov i Teltet.
Da det var blevet mørkt, kom Cree*Indianerne for at spejde. Men
da de prøvede paa at stige op ad den stejle Høj, blev deres Snesko hil*
det i Snarerne, og efterhaanden faldt de alle. Datthen*thi og Hoyane
kom nu frem og knuste deres Arme og Ben ved at slaa dem med Ren*
takker, saa de ikke kunde røre sig, og derefter gik de og overlod dem
til Døden. Fortalt af Bezedan.
Kvinden, der fandt Metal.
En Eskimo langt bortefra bortførte engang en Chipewyan*Kvinde,
rejste nordpaa med hende og tog hende til Ægte. De fik to Børn sam*
men; men en Nat fik hun i Sinde at flygte, tog det yngste Barn med
sig og slap bort. Hun kom til Havet, og der satte hun sig ned og græd.
Men da kom en Ulv hen til hende og slikkede Taarerne bort, som
dryppede fra hendes Øjne, hvorpaa den gik ud i Vandet. Det var gan*
ske grundt, og den blev ved med at standse og se sig tilbage, og til sidst
stod den stille. Da rejste Kvinden sig, vadede ud til den og fulgte efter
den. Da Natten faldt paa, stak hun to Stave ned i Havbunden, holdt sig
fast i dem og lænede sit Hoved til dem; saaledes sov hun.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
