Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dobbeltmordet i Rue Morgue
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og for mine tidligere bekjendte hadde jeg
omhyggelig undgaat at nævne, hvor vi bodde. Hvad Dupin
angaar, saa var det mange aar siden han hadde holdt
op at kjende nogen eller at være kjendt av nogen i
Paris. Vi var ikke til for andre end os selv.
Min ven hadde det fantastiske lune — for hvad
skal jeg ellers kalde det? — at elske natten for dens
egen skyld, og denne særhet som alle hans andre
gik jeg uten videre med paa. Med en fuldstændig
selvopgivelse føiet jeg mig efter alle hans vilde
indfald. Den mørke gudinde vilde ikke altid være hos
os; men vi kunde fremkalde hendes billede. Ved
den første lysning av dag, lukket vi alle de massive
skodder i det gamle hus. Saa tændte vi et par sterkt
parfymerte vokslys, som kun spredte et svakt,
spøkelsesagtig lys. I dette lys kunde vi drømme — læse,
skrive eller snakke sammen, til klokken meldte, at
nu var det natten selv, som kom. Saa gik vi ut
paa gaten, arm i arm, og fortsatte med dagens
samtale, eller vi streifet om langt og længe, til sent paa
nat. Og i de heftige lys og skygger, som den
folkerike by har, søkte vi den uendelighet av sjælelig
ophidselse, som stille beskuelse kan gi.
I saadanne øieblikke kunde jeg ikke undgaa at
lægge merke til og at beundre Dupins paafaldende
evne til analytisk tænkning, skjønt jeg jo maatte vente
at finde denne evne hos en mand med hans sterke
indbildningskraft og store idérigdom. Man kunde
ogsaa merke, at det var ham en nydelse at utfolde
denne evne, om end ikke netop at stille den til skue,
og han betænkte sig ikke paa at tilstaa det. Med en
dæmpet men inderlig latter skrøt han av, at det
forekom ham, at de fleste mennesker gik omkring
med vinduer i sin barm, og han pleiet at ledsage
denslags paastande med likefremme og særdeles
forbløffende beviser paa sit indgaaende kjendskap til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
