- Project Runeberg -  Den røde døds maske og andre fortællinger /
139

(1914) [MARC] Author: Edgar Allan Poe Translator: Carl Nærup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Brønden og pendelet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Brønden og pendelet 139

brønden kom de styrtende i flokkevis. De haket
sig: fast til briksen, myldret over den, hoppet og løp
i hundredevis omkring paa min krop. Pendelets
taktfaste svingning frem og tilbake forstyrret dem
ikke i ringeste maate. De veg kun tilside, naar
halvmaanen truet med at hugge efter dem, ellers
hadde de ikke sans for andet end den indoljede rem.
De vrimlet over mig, dækket mig ned med sine
stadig økende, sorte masser. De krøp over halsen
paa mig, deres kolde læber rørte ved mine, det var
som jeg skulde kvæles under vegten av dette krav-
lende utøi, en unævnelig, usigelig lede og vammel-
het krympet mine indvolde og jog rislende frost-
gysninger gjennem mit bryst. Nu, ett minut bare
— sa jeg til mig selv — og jeg følte, at pinen
vilde være over. Jeg kjendte tydelig, at rem-
men løsnet, jeg visste, at den allerede maatte være
bidt av paa flere steder. Med overmenneskelig
viljestyrke holdt jeg mig stadig ubevægelig.

Jeg hadde heller ikke tat feil i mine beregnin-
ger, ikke baaret mine lidelser forgjæves. Endelig
følte jeg, at jeg var fri. Remmen hang i filler om
mit legeme. Men pendelets ljaa skar sig allerede ind
i mit bryst Den hadde hugget en flænge i min
kappe. Og gaat gjennem tøiet under. Nu svang
den sig ut og atter tilbake, og et isnende smerte-
stik boret sig gjennem alle mine nerver. Men
befrielsens stund var inde. Med en haandbevægelse
hadde jeg jaget mine befriere paa flugt. Og i næste
øieblik smøg jeg mig langsomt og forsigtig utenfor
krumknivens svingvidde. Jeg var frelst, jeg var
fØG .

Fri — og i inkvisitionens vold! Ikke før var
jeg fra mit rædselsleie paa briksen naadd ned paa
fængslets stengulv, før det djævelske apparat stanset
i sin flugt, og jeg saa det hæve sig langsomt og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:25:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rodedods/0145.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free