Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
høre at Haugland ikke kunde være ventendes før
efter midnat, blev hun meget trist og forstemt; for
saa længe hang ikke han Nils i, mente hun. “Du
lyt regti gaa ind aa læs et gudsord aat’n, du Mabel;
æ e saa daarie paa syna, aa saa kain æ saa lite me
slekt.” —
Ved disse ord blev Mabel saa li ten, der hun
stod, og der paakom hende en stor frygt.
Hvorledes skulde hun, som aldrig hadde set et menneske
dø, og som sommetider slet ikke kunne faa fat paa
Gud, ta Nils ved haanden og lede ham over i dødens
lande? —
“Saa gaa no, Mabel! — Saa gaar æ ind aa stelle
te mat aat ongom.” —
Trods hendes store frygt fik ikke Mabel sig til
at sige nei. Hun gik ind i sykeværelset igjen, men
knærne skalv, saa hun knapt kunde holde sig oppe.
Vesle Johnny blev med hende. Derinde var det
som om evighetens aande omsuste hende, som om
hun nu skulde trine til møtes med den gamle av
dage selv, og hun blev uvilkaarlig staaende og
holde i døren efter at hun hadde drat den til bak
sig; værelset forekom hende forresten fuldt av det
hun ikke kunde se.
Men Vesle Johnny lot til intet at merke; han
sprang straks bort til farens seng, der han nu stod
og smaapludret mens han prøvde at være god med
ham:
....“Kjæm hain Jesus ætte deg no snart, far?
.... Hi’n buggy’en me sæ? Gaar’n godt?”....
Den døende laa med lukkede øine; ved barnets
ord var det som de tomme træk gjennemstrømme-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
