16 SOPHUS BUGGE. 16 sagadr i samme betydning som segja, segir, 8agda, sagdr. Deraf er i præt. pep. bevaret spor både i islandsk: sagadr Merlinusspa II, 4, sagat Merl. II, 14 og i gammelsvensk: saghapær, saghat, se Rydqvist I, 452, 434. Men der er ingen grund til at tvile om, at man også i præsens har sagt saga (i lighed med vaka), ligesom den tilsvarende stamme i andre germanske sprog kan bruges i præsens; et spor har holdt sig i til sins saganz ordz, Diplomatarium Norvegicum II nr 119 (brev udstedt i Tönsberg år 1314), jfr det ellers forekommende segjandssaga. Efter samme böining har Rök-indskriften lste pers. pl. sakum, udtalt saqum, d. e. vi sige. Denne tolkning stöttes ved ind- skriften på Malstad-stenen i Helsingland (Lilj. 1065). Ti ligesom i Rök-indskriften sakum fölger efter uarin fapi 0. 8. V., således heder det i Malstad-indskriften först i 3dje pers. sing. frumunt fisiulfa sun fapi runar pisaR og umiddelbart derpå i Iste pers. pl. uir sutum (vi satte) stin pina nur i balastin'). De »vi», som tale i Rök-indskriften, må efter det fölgende, hvis jeg forstår det ret, være faderen Varen alene, ligesom det gamle norröne skaldesprog oftere la- der en person tale om sig alene i förste person flertal: mart segjum pår ok munum flera Hyndl. 31 og fl. st. pott vér kvan eigim Völund. 338. 14. Efter sakum læse Hildebrand og Stephens uk mini, hvilket de förstå som ok minni. Denne opfatning kan jeg ikke-dele, ti når sakum, som jeg har sögt at vise, er en verbalform, så kan ikke substantivet minn? være copuleret dermed; »og» skrives a 1.7 auk. Jes tænkte mig tidligere att der skulde læses ukmini og at dette 1) Sammenlign også den af mig i Tidskrift for philologi og pæ- dagogik VII, 357 anförte indskvift på en sten fra Holm i Smålenene: aslacar gerpe mik runar ek rist auk rapna staue uer, hvor runeristeren först taler i $dje person og umiddelbart derpå i 1ste person (som det synes, både som »jeg» og som »vi»).