23 TOLKNING AF RUNEINDSKRIFTEN PÅ RÖKSTENEN. 25 Om den gammeldags skrivemåde ualraubar med b, ikke f, skal siden tales. 18. Som det fölgende ord tager jeg uaRin, hvilket jeg forklarer som 3 ps. på. præt. con). —= glsvensk warin (Rydqv. I, 359), gldansk waræ, ware (Lyngby udsagns- ordenes böjuing i jydske lov s. 40, Rydqvist L, 447), ald: norsk væri, got. væeina'). Hvorvidt runeristeren i dette ords rodstavelse udtalte å, der er enegjældende i svenske håndskrifter fra middelalderen, eller &, kan skriften ikke vise. Når uarin er skrevet ikke med r, men med R, der * denne indskrift ellers ei bruges i indlyden, så er grun- den, som för sagt, den, at r her er opstået af s. Ligeså er skrevet uarit på Kjula-stenen i Södermanland (Lilj. 979, Stephens s. 801) og i flere andre svenske runeind- skrifter. Denne lydovergang fra s til r er i dette verbum tidligere indtrådt efter lang vokal end efter kort (jfr. Gisla- son Oldnord. formlære s. 58); »var» 8dje ps. sg. præt. indie. vilde den mand, som ristede indskriften på Rök- stenen, visselig have skrevet uas, ligesom f. eks. den I flere henseender beslægtede, men yngre, indskrift på Forsa- ringen har uas; jfr. is her på Rök-stenen e LA Endnu må tales om endelsen. Man kan her ikke læse uari som ett ord, ti det fölgende intuarpar (som man da måtte læse med fordobling af i) vilde, såvidt jeg skjönner, være uforklarligt; og uami vilde desuden være altfor afvigende fra den form for præt. conj. 5 ps. pl. der forekommer d 1. 4, ti der må man efter min mening 1) Hildebrand læser uarint som ett ord og tolker det — isl. vaæru, idet han ytrer: »Alla Germanska språk hafva bortkastat af åndelsen -f, Islåndskan åfven -n (Skr. -anti, -n-ti, Isl.,-u)». Han tror altså, at nt her er vedligeboldt fra urtiden. Denne opfatning, der ingen stötte har i andre germanske sprogformer, kan jeg ikke dele. Imod en indicativ- form taler vokalen i foran nt og den omstændighed, at der i de andre i Rök-indskriften forekommende spörgesætninger, som er afhængige af sakum, står eonjunctiv.