w 25 TOLKNING AF RUNEINDSKRIFTEN PÅ RÖKSTENEN. 2 monuments) har fremhævet, at der i flere svenske rune- indskrifter findes en form på in for 3 pers. sing. præs. conj. Eksemplerne er fölgende. Aspa eng Södermanland (Lilj. 869) kup hialbin at. Hammarby Upland (Dybeck Stockh. 78, Stephens s. 886, Lilj. 418): kup ihialbin sialu ans. Sjonhem Gotland (Såve nr. 89, Lilj. 1592): kup: haelbin (Lilj. hialbin): .....: sal : ropfoar: (men i samme indskrift kup swiki). På Brickstad-stenen Upland (Dy- beck fol nr. 231, Lilj. 242, Stephens s. 737): giristr (eller kiristr) litin sahlu has (eller hos). I disse fire indskrifter synes ikke andet muligt end at tage -in som endelse for 3 ps. sing. præs. conj. ialbin kup på Glia- eller Ulfsunda- stenen Upland (Dybeck Stockh. nr. 27, Lilj. 371, Ste- phens s. 741) må da forklares på samme måde og ikke som hialpi hann, hvilken sidste tolkning også må opgives af den grund at hialpa regelret forbindes med dativ”). Ligeledes har efter Dybeck Stockh. 59 Kungsberga-stenen i Upland kup hialbin, ikke hialbia som på tegningen 1 Bau- til 284 (Lilj. 340). På Kumla-stenen Upland (Dybeck Stoekh. 66, Stephens s. 740 f.,, Lilj. 351) kristr hialbin. Herhen hörer vistnok også litin kusu på Rångstad-stenen Upland (Dybeck fol. 247, Lilj. 245, Stephens s. 738), hvor Stephens med sandsynlighed förklarer kusu som for- kortet skrivemåde for kup salu*). Rigtignok forekom- mer endelsen i for 3 pers. sing. præs. conj. langt hyp- pigere i runeindskrifter, livesom endelsen i findes i ind- skrifter, der er ældre end de i hvilke in læses, men de nævnte eksempler på in i 3 pers. sing. er dog for mange til, at alle kan siges »blott af felskrifning eller misför- stånd anvåndt», hvilket udtryk Rydqvist IV, 444 bruger om vtæn han hawin Söderk. Råtten s. 33. ») hialpa i senere tid sjælden med aceusativ (Söderwall om verbets rektion i Fornsvenskan s. 19). ?*) Dog forklarer jeg litin heller af letta end af lita, da der er skrevet lete Lilj. 1102.