30 SOPHUS BUGGE. 30 mönnum. Om ymiss i Svensk se Rydqvist II, 530. I de af ham anförte eksempler er i i anden stavelse faldet bort i de former, hvor suffikset begynder med en vokal: ligeså i gotlandsk ymsii, i Nårike-målets ymse, ymsum (Rietz 835 b), i det nysvenske skriftsprogs ömse, ömsom. Men i Oldnorsk kan i også i dette tilfælde, ligesom her i Rök-indskriften, beholdes. 30. Præpositionen å med dativ, hvor talen er om en fiendtlig gjærning, som man får udfört ved (mod) en anden, er her brugt ligesom i oldnorske udtryk vinna sigr å manmi, vinna verk å Serkjum, se Egilsson Lexicon poéticum då 1. % %; Erik Jonssen Ordbog å Å 3 i. k; oldeng. om = d med dativ forekommer i aldeles tilsva- rende forbindelse: nam on Ongenpib trenbyrnan Beowulf 2986 (Grein), jfr. Grein Sprachschatz d. ags. dichter II, S. 390. I syntactisk henseende synes sua her at måtte sta attributivt til ualraubar tuar par. koentlig står der da: Jeg fortæller, hvilke de to spolia var, med hvem det forholdt sig så, at to spolia blev tagne tolv gange o.s. v. Meningen af det hele synes at måtte være: Jeg fortæller om det bytte som Våmod vandt 1' kamp, idet han nem- lig tolv gange tog to valrov (d. e. spolia) begge på cn gang fra to forskjellige mænd; eller med andre ord: jeg fortæller om, at Våmod tolv gange kjæmpede samtidig mod to fiender og fældede dem begge. Disse bedrifter må vistnok tænkes udförte i det slag, i hvilket Våmod faldt. En forbindelse ved svd at kan i det gamle sprog bruges enstydig med forbindelse ved relativt pronomen. Således har den af Unger udgivne gammelnorske homilie- bog s. 52: Leti er sva at mest recr munka or æinseto som oversættelse af den latinske originals: Haec est, quac maxime monachos exceutit; i Vafprudn. 22 har cod. reg. hvadan månt um kom svå at ferr menn yfir? hvor eod. Arna-Magn. har så er for svå at; det samme skifte i 1