34 SOPHUS BUGGE. 34 lyden, men ved dette hyppig brugte pronomen hörtes vistnok denne udtale oftere, skjönt den heller ikke der trængete igjennem. 41. urpi — oldnorsk yrdi præt. conj. 3 ps. sing. af verda. I fremlyden foran u, %, 0, 6, 7, % ø er v (eller egentlig :) i alle nordiske sprogarter faldt bort, og det efter min mening oprindelig ikke blot i visse ord, men i alle. I verber, hvor andre former foran andre vokaler har bevaret v, föres dog senere dette v igjen ind der, hvor det oprindelig var faldet bort. Således er i den islandske litteratur urdu, yrdi, ordinn ældre former end vurdu, vyrdi, vordinn. I middelalderens svenske bogsprog er former med v foran u og w de hyppigste, som :wvo0rØ0, vorpen cod. Bur., uurde Södm. L.; i disse -antager jeg v ikke for bevaret gjennem alle tider, men for senere ind- fört i overensstemmelse med formerne vera, varp, efter at det tidligere havde været tabt. Af former uden v foran u og 0 anförer Rydqvist (I, 179, 205. IV, 256) orøu i Gotl. hist., vnnin, vnnit Södm. L., urpu (ikke iirpu, se Antiqvarisk Tidskrift för Sverige II, 127) i en indskrift i Vestergötland Lilj. 1401, i Dalmålet onnin, ortin eller ordin, hvortil kommer præt. conj. orpi på Hamra-stenen i Sö- dermanland Lilj. 864. Til den gammeldags sprogform i Rök-indskriften passer det da vistnok bedst der at læse urpi uden v, uagtet skriften tillod at fordoble u og læse uurpi. Hvorvidt rodstavelsens vokal har været udtalt u (0), som i glsvensk, eller y; som i isl. og norsk, kan skriften ikke vise. Om betydningen af fur—urpi skal nedenfor tales. 42. flarumir betyder efter min formodning »fjærnere» og er samme ord som gisvensk fiærnur (Östgötal.), fiær- mer, jiærme, fiæmir, fiarmeer, fiærmær, færmer, se Ryd- qvist II, 443, gldansk fiarmer, fiærmær, oldnorsk firrmetrr, senere fiarmeir (Kongesp. Chri:a udg. s. 82). Om fiarumir har været udtalt med ia (ja) eller iæ (jæ), kan skriften