35 TOLKNING AF RUNEINDSKRIFTEN PÅ RÖKSTENEN. 35 ikke vise; det förste forekommer mig sandsynligst. Ind- skriften har her ligesom i skialti en form med en ikke ved i omlydt vokal i rodstavelsen, hvor oldnorsk al- mindelig har den omlydte vokal. u foran m må være udtryk for en utydelig vokallyd, som let sniger sig ind især mellem r, I og en anden konsonant. I andre sven- ske runeindskrifter findes hyppig en sådan hjælpevokal; det er navnlig u, når en læbelyd fölger som i fiarumir, krimuluf Lilj. 1139 og hialubi Dybeck fol nr. 72, eller hvor den fölgende vokal er u: burupur ofte, buru Dybeck fol. 183. Også kan sammenlignes kupumut = Gudmund på Helnæs-stenen fra Fyn, hvis ikke andet u der, som Gislason mener, er udartning af förste leds udlydende a. Den fölgende dativ hraipkutum er styret af fiarumiR, lige- som firr i oldnorsk forbindes med dativ. 43. I hraipkutum ojenfinde vi det folkenavn, som i islandsk skrives Reidgotar, hvoraf Reidgotaland. Dette navn sattes af de gamle Islændinger som fastland imod Eygotaland (således Snorra Edda ed. AM. I, 530); men denne forklaring »fastlands-Goternes land» er, som navn- lig Munch på flere steder har påpeget, kommen frem under inflydelse af en feilagtig udledning af reid en vogn, og hermed står ligeledes i islandsk skrivemåden med ør istedenfor År i forbindelse. Når det siges, at Reidgotaland var det gamle navn på Jylland (i Snorra Edda ed. AM. 1,:26 og i Hervarar sagn i Hauksbok, se min udgave s. 227, Fornaldar sögur I, 526), så er denne bestemmelse for snæver; langt videre udstrækkes navnets område i Snorra Edda I, 530, hvor det siges, at det, som ”fordum kaldtes Reidgotaland og Eygotaland, nu kaldes Danaveldi og Sviaveldi. Og om et östligere land end Jylland må navnet være brugt i steder som Fornald. s. I, 366 (Sögubrot): Ivarr konungr kom med her sinn austan af Svipjoöd til Reidgotalands, hann lagd öllu lidinu vid Selund. De heroiske sagns Reidgotaland må navnlig