36 SOPHUS BUGGE. 36 have omfattet alle danske lande; Gotland, der bruges ens- tydigt med Reidgotaland (Ynglinga s. cap. 21), nævnes som det gamle navn på Danmark (Snorra Edda I, 374). Men også det af Gauterne beboede land synes i æld- gammel tid i skaldskab at have været kaldt Hreidgota- land. Et uklart minde derom synes at have havt ind- flydelse på udtrykket i Snorra Edda I, 530. I Rök- indskriften må ved Reidgoterne menes Våmods egne folk, og I hjemmet må det vist være, at -faderen reiser hans mindesten; det er da Gauterne, Östgöterne, som her be- tegnes ved navnet Reidgoter'). Dette stöttes ved hraip- marar 6 1. 2. | Her i indskriften har den gamle og rette form med hr (ikke r) i fremlyden holdt sig, medens Å i Islandsk tidlig blev kastet bort. Dog viser alliterationen i Vaf- prudnismål v. 12, at mr endnu brugtes i navnet, da dette kvæde blev digtet; det heder der om dagens hest: hesta beztr Pykkir hann med Hreidgotum, hvor den gamle skindbog har reidgotom. Af disse vers+ linjer synes man at måtte slutte, at navnet i skaldskab har havt en endnu mere omfattende og ubestemt be- tydning end den ovenfor angivne. år har derimod holdt sig 1 islandsk i de hidhörende navne Hreidarr, der er meget almindeligt, og Hreidömarr, der kun kjendes fra Volsungesagnet (Munch Norskt månedskrift III, 271 f.; Millenhoff i Haupts Zeitschrift f. deutsche alterthums- kunde XII, 261); se også hraipulfar d 1. 7. I oldengelske digte bruges navnet Hrédgotan og Hrédas om Sydeuropas Goter, om Ermanariks folk, lige- 1) Stephens læser raipkutum, idet han med urette adskiller fra ordet og læser denne rune som e; han oversætter: »To the Reid-Goths (the men of East- and West-Gothland)».