Si TOLKNING AF RUNEINDSKRIFTEN PÅ RÖKSTENEN. 3 som det efter den oprindelige opfatning er disses land, som i Hervarar saga kaldes Reidgotaland; én gang er i oldengelsk skrevet Hrædas, hvilket synes at være en oprindeligere form; se Millenhoff, nævnte sted s. 260"). Derimod er der kun usikre spor til, at navnet i old- engelsk digtning har været brugt om nordiske folk, Da- ner eller Gauter*). I oldtydsk har folkenavnet holdt sig i mandsnavne som Hreitkér, Hreitperht, Hreitolf (Mullenhoff s. 260). Hvorvidt kutum af runeristeren har været udtalt med u eller 0 i rodstavelsen, kan skrivemåden ikke vise, men det förste synes rimeligst. 37—41. verda fyrir mannt er et i oldn. hyppigt udtryk for at komme i ens vei, möde en (f. eks. i kamp); således i fölgende eksempler, som jeg låner fra Oxforder- ordbogen: purfti litt at binda sår peira manna, er fyrir honum urdu Egils s. cap. 22; madr vard fyrir Vindum, ok töku peir hann Heimskringla, Inga s. ok brædra cap. 24. Hele sætningen udsiger altså: »Det fortæller jeg som det andet, hvor han kom i kamp med ni flokke langt borte fra Reidgoterne.» Dette må forståes således, at Våmod i det sidste slag, hvori han deltog, har vovet sig langt I) Kunik anmærkn. 10 til Dorn »iber einen krigszug der alten Russen» i Mémoires de IAcadémie Impériale des sciences (Petersburg), VII série og Jessen i Zeitschrift fir deutsche philologie ME 79: anm. I påstå, at Hreidgotar er en feilagtig overförelse af oldeng. Hredgotan, men denne mening holder neppe stik ligeoverfor den af Miillenhoff givne udvikling. Den af Förstemann i Kuhns Zeitschrift fur verglei- chende sprachforschung XIX, 367 givne forklaring af navnet er sikkerlig forfeilet. 2) I Beowulf 445 (Grein) kaldes Danerne Hrédmen. Her kan også mindes om, at en gautsk konge i samme digt heder Hrødel, hvilket navn én gang er skrevet Hrædel, og at Beowulfs brynje i v. 454 kaldes Hrædlan låf, hvorved den rimelig betegnes som arvestykke efter samme konge. /