38 SOPHUS BUGGE. 38 fra sine egne folk Reidgoterne ind iblandt fienderne: der blev han omringet af ni flokke. 44. auk »o09». 45, 46. tumir må indeholde sætningens verbum. Jeg gjemmer dette ord, indtil de nærmest fölgende er omtalte. 47. an »han», se ovenfor a 1. 6. 48. ub præposition. Samme ord forekommer skre- vet på samme måde i c, dog der ikke brugt som præ- pos.; for skrivemåden med b jfr ualraubar. I gamle is- landske håndskrifter skrives ordet ofte of, i cod. reg. af Sæmundar Edda nogle gange vf, hvilke to former siden fortrænges af um: dette sidste er egentlig en sammen- smeltning af to forskjellige ord: umb = tydsk um, oldeng. ymbe, gr. dpg! og uf, of = tydsk ob, det sjældne oldeng. of (over), got. uf, gr. 576. Rydqvists mening (IV, 318), at f i isl. of har udviklet sig af m, kan jeg ikke dele. I middelalderens svenske bogsprog er formen med m (um) den ene brugelige; men i vers på Bellstad-stenen i Upland (Dybeck Stockh. 109, Lilj. 450) findes efter min formodning ordet skrevet uf. | 49. Af ub er sakar styret. R er tydeligt og sikkert; tegningen hos Stephens har isteden derfor feilagtig en prik. Flertalsformen sakar forekommer endnu i glsvensk bogsprog, se Rydqvist II, 58. 45, 46. Det forhen nævnte tumir kunde efter skrive- måden meget vel være = dømir »>dömmer». Denne opfat- ning kunde stöttes derved, at udtrykket dæma um sakar, afhandle eller afgjöre tvistemål, forekommer i det norsk- islandske digtersprog (Gripisspå 29, Helg. Hund. II, 21). Da det straks i forveien er fortalt, at Våmod blev ind- viklet i kamp med ni flokke af fiender, så måtte den afgjörelse, hvorom her skulde være tale, være sværdets afgjörelse (brimis dömar Helg. Hund. II, 22). Jeg vover dog ikke at fastholde denne opfatning. dæmir um sakar