40 SOPHUS BUGGE. 40 tör vi mulig antage, at tvelyden i mæirr ved indflydelse at det fölgende 17 er blevet svækket til e: merr, skrevet mir; denne form med lettere lydstof blev mulig kun brugt i enkelte betydninger (fremdeles, derpå), som fjær- nede sig mere fra den oprindelige. Uagtet denne for- klaring af skrivemåden med i, som man vil sé, er meget usikker, synes tydningen af mir her som oldn. meirr »derpå» nogenlunde sikker. 48, 49. Oldn. sök betegner tvist, strid, forfölgelse, i digtersproget endog kamp. ub sakar synes da i denne for- bindelse at måtte betegne: på grund af disse fienders an- fald, på grund af kampen (med de ni flokke) Hele sæt- ningen auk tu mir an ub sakar, ok dö meirr hann of sakar bliver da at forstå: og derpå faldt han i kampen. Vi gå herpå oyer til tværlinjerne på samme side (0). 50, 51. raipiaurikr d. ce. raip piaurike. Man må först tænke på, at raip er — reid »red»; men jeg opgiver denne tolkning, ti strantu måtte da være accusativ, men for en sådan form savner jeg hjemmel, og desuden vilde »han red (over) havets strand» give et, som mig synes, upas- sende udtryk. Jeg forstår raip som præter. af rdda, styre, herske, i glsvensk skrevet re, ræp (Rydqvist IV, 42), uagtet man skulde vente, at dette i indskriften havde været skrevet rip eller riap. ai synes her at måtte be- tegne enten lyden 7, der conseqvent skulde have været gjengivet ved i, eller snarere æ, ligesom ai i airnar d 1. 8 synes at udtrykke udtalens korte æ, medens denne lyd 1 regelen her udtrykkes ved a; på lignende måde synes au i piaurikr at betegne lyden d, medens denne i ind- skriften ellers er udtrykt ved u. Jævnför også ait = præt. hét på Igelstad-stenen i Upland Lilj. 624 (forudsat at +IT er rigtig læst). 51. piaurikk betyder d. s. s. oldn. piddkonungr, Ppiodann: konge over et helt folk. I gotisk form vilde det hede piudareiks. Det sidste led er det fra Vulfilas