41 TOLKNING AF RUNEINDSKRIFTEN PÅ RÖKSTENEN. 41 bibeloversættelse kjendte substantiv reiks dozøv; dette har i 'oldnorsk, ligesom i andre germanske sprog, kun holdt sig i mandsnavne, f. eks. pidörekr, Dietrich, og i afledninger. Foran r er & faldet bort; at formen piorekr (af aa) har været brugt i Ferie, viser rimet i et vers i Havaröar saga Isfirdings (810 89011797 1189) piddreks m störar, hvilket rim Gisli Brynjulfsson med rette betegner som antikt. Også ellers falder ö bort i lignende lydstilling: Hrørikr, Hrørekr (russisk Rjurik) for Hi ødrikr — oldeng. Hrédric, göligr smuk for godligr = oldsaks. guodlic, guolic herlig, dliga for ddliga, nål for nådl = got. næla, hvårr af det ældre hvadarr, Godrødr mv störan i vers af Tjodolv fra Hvin (imdlebe Haralds s. harf. cap. 37), gut. haimir for haiønir, oldn. Hemir beboerne af Heidmörk. 0. s. v. Oldnorsk p:03 skrives i Gutalag piaup, og til iau svarer i Gotlands nulevende mål jåu. Denne udtale tör vi dog neppe overföre til Östergötland, hvor der, såvidt jeg véd, ikke er spor af den i gamle håndskrifter, som betegne vokalerne nöiagtigere, eller i det nulevende bygdemål (således skriver Raåf fra Ydre hårad ju). Jeg tror derfor, at iau i piaurikr betegner 10, der i svensk ikke er ukjendt, skjönt det er langt mere indskrænket i brug end iv, se Rydqvist IV, 150. Ialfald er i runeindskrifter fra Sverige (også udenfor Gotland) og Danmark ikke sjælden skrevet fau, hvor oldsvensk og olddansk almindelig udtale har været i, medens old- norsk har 0 (jö): suapiaupu Tirsted-st. Lolland; niaut Nörrenærå-st. Fyn = oldn. midt; hiau oftere = oldn. ho; iaurun Sanda-st. Södermanl. (Dybeck oet. nr. 11) = oldn. Torunn. Hermed kan sammenstilles, at runeindskrr. ikke ganske sjelden skrive au for 0: fauru Gripsholm Söderml. (Lilj. 927, Dybeck oct. nr. 20)=/foru; trau Hamra Södml. (Lilj. 864) = dro. Jfr Rydqvist IV, 112 f. Hvorvidt i rikr vokalen har holdt sig lang som 1 go0- tisk reiks eller er bleven forkortet som i oldnorske navne