42 SOPHUS BUGGE. 492 på -rikr, -rekr (også gisvensk Erekær = Eriker vydqvist II, 261), kan af skrivemåden ikke sees. 52, 53. Herpå læser jeg med den ældste tegning hin purmupi. Ved sidste rune (i) er der oventil en liden streg, som skråner nedad mod venstre, men denne streg er uvilsomt betydningslös og efter dr. Hildebrand en na- turlig indsænkning. Stephens læser med urette purmubpa. hin er artikelen. purmupi ojengiver udtalen ormödi (-e?) eller furmödi. Adjektivet formodr »dristig», som ikke findes i oldnorsk, indeholder samme sidste led som oldn. heiptmödr, hug- mdr, gisvensk hughmodher (hovmodig) Rydqvist 96%, 0. 8. v. Förste led er neppe glsvensk pura f. dristighed ydqvist II, 210 dog jfr. oldn. hiartblod af hiarta, stamme hiartan, oprind. hertön), men vel et dermed enstydigt intet- kjönsord, som svarer til isl. or, norsk (i nordre Berg. stift) tor, der er afledet af fora, som pol pul af pola Pula *). Stephens oversætter ligeledes »that thormoody (most daring)». | ; 54, 55. stilig flutna = oldn. stillir flotna (Hildebrand; ligeså Stephens, der dog med urette forbinder flutna med strantu). Hvorvidt u her har været udtalt «u eller 0, kan af skrivemåden ikke sees og kan derfor ikke med sikker- hed siges, men det förste er vel rimeligst. Genitivfor- men flutna har i Svensk sidestykker i Gutna i Gutasaga og i næfna i Ostgötalagen, se Rydqvist II, 196, 200; IV, 245 anmærkn. Efter genitivformen er nominativformen flotnar (for flotar) i Oldnorsk dannet. Ordet betyder: sömænd, sökrigere (Snorra Edda ed. AM. I, 528 f.: vik- ingar ok flotnar pat er skipaherr), og dertil svarer old- eng. flota nauta, pirata, pl. flotan. Den nævnte betydning passer meget vel her, hvor det om »sökrigernes styrer» - 5) Navnet pormödr er rimelig forskjelligt fra dette adjektiv og inde- holder vel som forste led gudenavnet Tor.