43 TOLKNING AF RUNEINDSKRIFTEN PÅ RÖKSTENEN. 45 heder, at han »raadede for Reidhavets strand»; i old- norsk skaldskab går ordet over til at betegne mænd overhoved. 56. strantu dativ (Hildebrand), d. e. strandu, hvil- ken dativform findes i Gutalag, ligesom ströndu i old- norsk; ordet er styret af raip. 57. I hraipmarar har Hildebrand og Stephens rigtig fundet gen. af marr mase. hav.:men de har efter min mening EN ESTER hraip. Jeg forklarer ordet som gen. af Hræidmarr »Reidhavet» d. e. det mod Bisidøntornes land skyllende hav; navnet er dannet ligesom Grenmarr, d. &. det hav som skyller mod Grenlands kyst. Andre spor af dette ældste ord for hav i svensk nævner Rietz s. 429. 58. sitir »sidder» (Steph.) skrives i Ostgötalagen og andensteds siter, i Gutalag sitir, i Vestgötalagen sitir, sitær, medens den normale form i norrönamålet er sir. 59. nu = oldn. nå (Stephens). 60. karur. At k her gjengiver udtalens g, tör sluttes deraf, at ordet vistnok danner alliteration med kuta, hvor k sikkert er tegn for g. Jeg tager karur for samme ord som det oldnorske adjektiv görr (af en ældre form garva-r, garva-s, hvoraf norsk-lapp garves, svensk-lapp karves, pa- ratus. se Thomsen Den gotiske sprogklasses indflydelse på den finske, jfr Lyngby i Tidskrift for philologi HI, 304), også gørr, gerr (skrevet geyrr Hymiskv. 9 og oftere, af garvi-r) »rede, beredt, udrustet» ace. sg. mase. görvan, gørvan, gervan; gisvensk gar, gör, giör, gior (Rydqvist I, 427 f., IL, 411 f På u i karur betegner vistnok v, som til- hörer den oprindelige stammeform og almindelig kun kommer frem foran de böinings- eller aflednings-endelser, som begynde med a eller :.- (2). således ikke blot i old- norsk, men også i olddansk, f. eks. kauruan Seddinge- stenen Lolland accus. sg. mase. (ligedan forklaret af Leffler Om konsonantljuden i de svenska allmogemålen s. 17; ikke præs. infin. efter Stephens's forklaring s. 780,