1 AT TOLKNING AF RUNEINDSKRIFTEN PÅ RÖKSTENEN. 47 tværstreg, som skiller h fra å, men må være betydnings- lös. marika har efter min formodning været udtalt mær- inga; ng er her ligesom i kunukar d 1. 2 betegnet ved k. Jeg forklarer det som gen. pl. af mæringr, der i Snorra Edda ed. AM. I, 532 nævnes umiddelbart foran skatt som udtryk for en gavmild mand og som efter Snorra Edda I, 516 også er skaldeudtryk for »konge»; ordet be- tegner egentlig: en navnkundig, lovprist mand. Som egennavn finde vi ordet brugt i det oldengelske digt Deors klage (Grein Bibliothek der angelsåchsisehen poesie I, 520, Thorpe cod. Exon. 378): , peddrie dåhte pritig wwntra 4 Mæringa burg)). mæringr er ellers ikke påvist i svensk, men vel adjek- tivet .mær, hvoraf det er afledet; se Rietz 473 b, Ryd- qvist II, 133 b. Det siges, at kongen, der herskede over Reidgote- lands kyst, nu sidder på sin hest med skjoldet hængende over akselen. Denne konge kan kun være Våmod, til hvis minde stenen er reist og runerne ristede; det er altså som dödmand, han sidder på sin hest. Vi må vel tænke os, at Våmod först fuldt rustet er sat i haug med sin gode ganger, og at derpå haugen er kastet til over ham: han kan da ride til Valhall. Vi finde her hen- tydning til en gravskik og forestillinger om den döde, som i det væsentlige stemmer overens med hvad vi ellers lære af oldtidsfortællinger og gravfund. Vi ved således, at dette ikke var sjældent, at den döde hövding fik med sig i haugen en sadlet og bidslet hest; på den skulde han ride til Valhall (Sögubrot af fornkonungum i Fornaldar Sögur-I,.387). |; 1) Jeg holder det for en aldeles tilfældig overensstemmelse med Rök- stenens indskrift, at Peddrie her er sat i forbindelse med Mæringa lige- e som Piaurikk med marika.